73 / 121
63
Sæt den Ulykke nu var hændt,
at Colossæum med var brændt,
saa havde vi været om en Hals,
hvor sku’ vi saa faaet en Trippevals?
Paa en anden af disse Grunde blev saa „Schweizer
pavillonen" opført, og i Begyndelsen af 1860-erne var
det „det Valentinske Selskab", som her residerede, og
da optraadte den i sin Tid meget omtalte smukke og
feterede Caroline Byrkel, der var tysk af Fødsel, men
som ved et fleraarigt Ophold i England havde faaet en
udmærket engelsk Accent, af hvilken Grund hun altid
optraadte som Miss Byrkel. Dansk sang hun ogsaa,
bl. a. en Sang af Fr. Henriksen, »Cupidos P il“ . Hun
blev senere Restauratrice i København, dels paa Hj. af
Set. Annæplads og Toldbodgade, dels paa en 1ste Sal
paa Østergade Nr. 29. Den gentagne Gange anførte
Historie om, at hun stærkt tilaars skulde have opnaaet
Engagement hos V. Rantzau (som jo dog havde kendt
hende i sin Tid) paa Grundlag af et Ungdomsfotografi,
er vistnok temmelig apokryf.
I Begyndelsen af 1880-erne ernærede hun sig som
Blomsterkone i Hamborg, hvor hun gik rundt fra den
ene Restaurant til den anden for at falbyde Blomster.
Hun kom saaledes en Dag ind i Taubenstrasse hos en
dansk Restauratør, den forhenværende Skuespiller Axel
Muller (Broder til Fru Betty Nansens Fader, Teater
direktør M.), og her traf en af hendes fordums Kolleger
fra „Schweizerpavillonen“ hende, som han skildrer som
en gammel, meget tarveligtklædt, grim Kone, der solgte
Appelsiner og halvvisne Blomster. Det var den én
Gang saa flotte og smukke Miss Caroline Byrkel.
De optrædende Sangerinder var for en stor Del ellers
de samme, som optraadte paa den modsatte Side af
Alléen, men der var dog adskillige, som alene holdt sig
til den mere beskedne „Schweizerpavillon“. Jeg kan
saaledes nævne Tyrolerparret Helene og Valentin Cølln,
Luise Altenburg (Tante til Nanna A.) samt den lille
vævre Alma Ziegler, der senere blev gift med en C ir