GronnegadeKvarteret

ske „Grisetter", men som man faar et ganske godt Be

greb om i Poul Chiewitz Romaner, hvor hele deres Tænr

kemaade og Taleform udmærket er taget paa Kornet,

ligesaa vel som deres opvartende Kavallerer „Lapsene".

Herrerne var paa disse Danseboder ellers mest Stu

denter, Butikssvende, Kontorister og, hvad man kaldte

for „Levemænd“.

Paa de tarvelige Danseboder var det et helt andet

Publikum, der søgte: Søfolk, Soldater, Bønderkarle, der

var kommet til Byen, og Damerne var for Størstedelen,

hvad B. S. Ingemann kalder for „Vampyrer", nemlig

prostituerede Kvinder. Tvende af vore Digtere har givet

ganske gode Skildringer af disse Danseboder og Livet i

disse. Saaledes skriver B. S. Ingemann i sin Roman

„Landsbybørnene" om en af de forholdsvis pænere køben

havnske Danseboder:

„Bal-Damerne var, trods Novemberkulden og den

„stærke Trækvind i Salen, yderst let klædte, med

„korte og meget nedringede Kjoler af stift udstaaende

„Musselin, der dannede ligesom en Slags Solskærm

„om dem. Nogle vare synligt sminkede, Andre havde

„naturligt glødende Kinder og bleve ofte opvartede med

„Punsch af deres Cavallerer. De Fleste lo højt under

„Dandsen, og der var gjerne noget Vildt og lidet Søm-

„meligt i deres Blik og Bevægelser. Paa Nogle af

„dem saae man tydeligt, at de var udpyntede Tjene

stepiger. Disse havde imidlertid et mindre anstøde

nligt Væsen og bar sømmeligere Dragter end de, der

„straalede i de mest glimrende Baldragter. Anton saa

„dog Alt i det reneste Lys og beundrede al den Pragt

„og Skjønhed; men hvad der forundrede ham var, at

„de fleste Bal-Cavallerer dandsede med smudsige Støv-

„ler, ligesom de vare indkomne fra Gaden, nogle endog

„med Vinterfrakker og næsten Alle med deres Hatte

„paa. Det var ham ogsaa besynderligt, at saavel Her-

„rer som Damer kom og gik af og til, og at Selska-

„bet saaledes bestandig forandredes."

Som man heraf vil se, var det et noget blandet Pu