GronnegadeKvarteret

Mollberg nu dansar igen,

fårdig uppå foten,

liksom stod han i roten

och språng for fienden.

Våsten uppknappter och gul —

skjortan, som tvåttas hvar jul,

flåktar uti trasor.

Med ullstrumpor och basor

står han i Bacchi skjul.

Gammal fet og ful,

han Bacchi kransar binder,

visar, glad och trinder,

sina blomsterkinder.

Saa poesifuldt, som Bellman her har skildret Danse

boden, har de/ vel neppe været, hverken i Stockholm

eller her i Byen, men han har haft Sympati med den,

har set paa den fra en Digters Synspunkt og har evnet

at aflokke det poetiske saavel hos Drukkenbolten Kor

poral Mollberg som hos Skøgen Ulla Wiinblad paa samme

Maade, som Holger Drachmann saa Sangerindepavillonens

og Syngepigen Ediths Poesi i Romanen „Forskrevet".

Vi har dog ogsaa herhjemme haft store og smaa Poeter,

der morsomt har skildret Livet paa de københavnske

Danseboder, og hvoraf Exempler vil blive meddelt læn

gere fremme. I første Række kommer dog her F. Bau-

ditz forsorne „Blikkenslagerens Vise“, hvor Haandvær-

kerjargonen udmærket er taget paa Kornet, og hans

Vise er malende, giver et godt Billede af Tonen paa

Danseboden, saaledes som den var næsten hver Aften

paa slige Steder. Blev man uenig om et Pigebarn,

saa var den eneste Maade, man kendte, til at komme

ud af Skændsmaalet og Uenigheden: „Et Par Næver

i hans Syn“. Og saa overgav Pigebarnet sig til Sejr

herren.

Og V. Rantzau fortæller i Visen om „Målenes uhel

dige Kondition" om Malene, der var født i Glostrup, og

som fik Kondition i Dansesalonen „Fønix", eller som

den populært kaldes „Fuglen":