86 / 121
76
et forkølet Fortepiano repræsenterede Orkestret. Det
dansende Herrepublikum var til Tider ret udsøgt, hvor
imod Damerne mere kom ind under Begrebet „den
lavere Adel“. I Begyndelsen og Midten af forrige Aar-
hundrede havde forskellige Lav haft deres Herberge
her, bl. a. Malerlavet, og der var den Gang tilstrække
ligt med Logisrum i Stueetagen, hvor der tillige var
flere lavtloftede og mørke Værelser. De forskellige Lavs
Opslagstavler var foruden nogle Konge- og Krigsbilleder
Væggenes Pynt, medens Møblementet bestod af nogle
haarde Sofaer med Voxdugs- eller Hestehaarsbetræk,
Stole med skurede Træsæder samt nogle Bænke og
skurede Fyrretræsborde. Gulvene var dækkede af et
tykt Sandlag, og over det hele hvilede en stærk af Spi
ritus og Madduft parfumeret Atmosfære. Endvidere var
der en meget besøgt Keglebane. Paa 1ste Sal laa som
omtalt Dansesalen, hvor Lavenes Kvartalsmøder som
Regel afsluttedes med et Bal. I Malernes Regnskab
for Januar Kvartal 1839 forekommer for sidste Gang
følgende Udgiftspost: „Stadsmusikanten for sin Opvart
ning paa Kroen 12 Rdlr. 5 Mk. 4 S k .“ Bag Ejendom
men laa udmod Vingaardsstræde en lille, nu forsvundet
Have. I 1822 var Værten i denne Ejendom Traktør
Hans Christian Bøgh.
Tæt ved Kongens Nytorv var i Lille Kongensgade
Nr. 8 Værtshusholder Møllers Dansebod, og ved Siden
af denne Ejendom var det, at Værtshusholder Christian
Otto Nagel („Fatter Nagel“) havde sin temmelig gemyt
lige Beværtning i Stuen og paa 1ste Sal, og af hvad
Art Forretningen var her paa Salen, faar man et Begreb
om af 4de & 5te Vers i „Fatter Nagels Vise“, hvori
det hedder:
Men oppe der paa Salen
Der boede jo hans Glutter,
Mjav, mjav, mjav og singsalia.
Der trivedes Skandalen,
Og der kom Sømandsgutter
Mjav, mjav, mjav og singsalia.