89 / 121
79
Dame begyndte med ét at blive gemen, grov og uartig
baade i Ord og Handlemaade. Desværre faar vi ikke
at vide, hvad hun har sagt eller gjort, men hendes
Herre søgte forgæves efter Værten for at protestere.
Det skulde dog blive endnu værre, thi der kom nemlig
tvende andre Fruentimmere i lange (!) Kjoler, og disse
greb fat i hans Dame, med hvem de gav sig i Klammeri.
Saa forsøgte de at trække hendes Kjole af hende, idet
de paastod, at den tilhørte dem. Alt dette skete natur
ligvis under megen Allarm og Tummel, saa den arme
Mand betakkede sig vel nok for oftere at komme „Bag
Hovedvagten". Regnegade, eller Store Regnegade, som —-__
den kaldtes, havde ogsaa sin Dansebod, der i den første
Halvdel af forrige Aarhundrede var beliggende i davæ
rende Nr. 178, det senere Nr. 11, paa 1ste Sal. Der
var her Dans Søndag, Mandag og Onsdag, og der her
skede da et meget muntert Liv. Værtinden var Madam
Christiane Andrikke Ahrendt, Enke efter Værtshusholder
Korup, og Danseboden gik under Navn „Madam Korups
Dansebod". Ovenover Indgangsdøren paa 1ste Sal var
der anbragt en gammel Staldlygte, hvori stundom „Lev
ningen af et Lys“ udbredte sin Glans", og naar man kom
ind i Helligdommen, maatte man købe sig en Snaps,
som kostede 4 Sk. Der fortælles om denne Dansebod,
at „Musikken er særdeles god, men Madammen skal
stundom være lidt gnaven
Det har ikke været et
helt behageligt Naboskab med Danseboden, og de Om
boende klagede jævnlig, bl. a. i en skriftlig Klage af
1 Februar 1840 over „den Støj, Tummel, Skrigen og
Musik, der kom fra Danseboden"- I den i denne An
ledning optagne Politi-Rapport oplystes det om Madam
Korup, at hun havde været temmelig velstaaende og
havde ejet en Kapital paa ca. 5,000 Rdlr., men at disse
skulde være blevet ødelagt af hendes Kæreste, afskedi
get Lieutenant Bradtkorp, der har købt Ejendommen
Nr. 202 (nuv. Nr. 2) paa Kultorvet. Det maa ikke
have været nogen hel ublandet Fornøjelse at være Nabo
og Genbo til disse Danseboder, hvor der har været et