81
Desuden optraadte Miss Turner, „berømt Harpevirtuos“,
ligesom der var Musiknumre for Violin og Piano. E n
tréen var 8 Sk. Senere blev der atter Danselokale her,
indtil hele Kvarteret faldt for Øxen og Lille Regnegade
omdannedes til Forlængelsen af Ny Østergade. Det
Publikum, der søgte „Aftenstjernen", var vel nok Byens
tarveligste fra Vognmagergade- og Brøndstrædekvarteret,
og man saa her ret hyppigt Mandfolk iført lange, tunge,
snavsede Vandstøvler skære „en Forkert'1 med Kvarte
rets mindre fashionable Damer. Hver endt Dans maatte
betales med 2 Sk., som efter Møntforandringen blev
konverteret til 5 Øre, der af de dansende Herrer efter
hver endt Dans maatte erlægges kontant til Musikdirek
tøren, og de staaende Udbrud fra „Balinspektøren",
populært kaldet „Udsmideren", var da enten „Denne
Vej med 5-Øren“ eller „Op med 5-Øren, mine Herrer".
Ve da den Formastelige, der vilde unddrage sig sin
Betalingspligt, thi ban blev i saa Fald „werfet ud“ efter
alle Kunstens Regler af den meget haandfaste „Udsmi
der", der ikke tog helt blidt paa dem, som „vilde brænde
den af“. En Aftenstund gæstedes „Aftenstjernen“ for ca.
40 Aar siden af en veritabel Arrestant, der under behø
rig sikker, men meget diskret Politibevogtning fik Lov
til at svinge sig her til Trods for. at han var arresteret
af Politiet. Vedkommende sad arresteret for en eller
anden Forbrydelse, hvortil han havde haft en Medskyl
dig, som Politiet gerne vilde have Fingre i, og da man
mente, at denne var Gæst i „AftenstjerneV1, men ikke
kendte ham, var det, at Politiet foranledigede, at dets
Arrestant for en enkelt Aften fik Lov til at muntre sig
til Dansens Toner i Haab om, at man ad denne hidtil
ukendte Vej kunde faa fat i den Medskyldige. Desværre
glippede Haabet, og det eneste reelle Udbytte, der kom
ud heraf var, at Arrestanten fik sig en behagelig Aften
skarpt bevogtet af mandsstærkt, civilt Politi, saa at en
hver Flugt fra hans Side vilde være en Umulighed, men
den „Aftenstund i Stjærnen" har Arrestanten sikkert
længe levet højt paa.
6