GronnegadeKvarteret

I Sidegaarden til den store Ejendom Nr. 2 i Mønter

gade, Hjørnet af Pilestræde, var der saa langt ned som

i Begyndelsen af 70-erne offentlig Dans et Par Gange

om Ugen, hvortil der skulde betales 24 Sk. i Entré,

men til Gengæld var der saa intet at betale for hver

enkelt Dans.

Den under Lille Kirkestræde omtalte Christian Rom-

melhoff havde i 1789 en Dansebod paa Hj. af Store

Brøndstræde og Vognmagergade. I 40-erne finde vi paa

Hj. af Slippen (o: den Del af Landemærket, der udmun

der i Gotersgade) og Lille Brøndstræde, altsaa hvor nu

„Gutenberghus“ ligger, en Dansebod, hvis Vært var

Værtshusholder N. B. Schoustrup. Den gamle Karetma

gerkro, der laa i Springgade Nr. 9, det nuværende Nr.

57 i Pilestræde, holdt offentlig Dansebod et Par Gange

om Ugen i 60-erne. 1 1845 findes en Dansestue i

Suhmsgade Nr. 2, Hj af Landemærket, og i Skrædder

kroen, Gammelmønt Nr. 39, fik under 30. Oktober 1840

Skræddermester og Vært paa Lavshuset Hermann Frede

rik Christian Reiter Politiets Tilladelse til indtil videre

at holde Dans her Søndag, Mandag og Onsdag.

Et mindre hyggeligt, men dog meget besøgt Lokale

var beliggende paa et Pakhusloft i Nørrevoldgade Nr. 96

over Gaarden, hvor Gæstgivergaarden „Danmark1 havde

Sæde. Paa Hjørnet af Nørregade og Nørrevoldgade,

nuv. Nr. 60, var i mange Aar en af Byens mest bekendte

og mest søgte Dansekældere. Ejendommen tilhørte i sin

Tid Kapelmusikus & Organist, Krigsraad Keyper, men

solgtes senere til Rebslagermester Hans Thrane, Fader

til Tivolidirektøren, T. S. Thrane. Da Værtshusholder

Niels Rasmussen, kaldet Freilev, der tidligere havde haft

Dansebod andre Steder i Byen, i 1840 ansøgte om at

maatte faa Dansebodsbevilling her, vedlagde han Andra

gendet en Attest dateret 2. Oktober 1840, der gik ud

paa, at der her i en Række af Aar havde været Danse

bod, ligesom der anførtes i Attesten: „Da det (

: den)

ligger paa Hjørnet af en bred Gade, forstyrres her ej

saa mange Folk som Tilfældet er ved deslige Etablisse