98 / 121
Ikke langt herfra ligger endnu den Dag i Dag Danse
salonen „Phoenix“, et af Byens større og bedre udsty
rede Danselokaler, et Lokale, som er bygget og indrettet
til Dans, og der er en himmelvid Forskel paa dette og
Fortidens trange, lavtloftede, uhumske, daarligt ventilerede
Dansekældere. Lokalet har altid været beliggende i
Store Helliggeiststræde (nu Valkendorfsgade) Nr. 13,
og allerede for 80 Aar siden fik Murersvendelavet Til
ladelse til at holde Dans her. Den populære Betegnelse
for Danseboden har altid været „Fuglen". I Begyndel
sen af 60 erne var den ikke Dansebod, men der op
traadte Sangerselskabet fra Alleenberg med fhv. Skue
spiller L. O. Iversen som Koncessionshaver, og i 1866
gaves der „Stor Soirée musicale & comique“ med af-
vexlende Akkompagnement af Violin og Piano eller
Piano og Orgel; mindre kunde ikke gøre det. Sang
selskabet lededes da af S. C. M. Tutein. Saa bliver det
atter Dansebod i den Skikkelse, vi endnu kender den,
og de 2 store Lygter udenfor Indgangen lyste saa at
sige hveranden Aften med deres lokkende Skær for at
kalde de Dansende herhen. Stamgæsterne her var for
det meste Kræmmersvende, Haandværkere og i første
Række de raske, lidt forsorne Slagtersvende med Rav
røret og den lange Cigar i Mundvigen, Hatten paa skraa
lidt ned i Panden og de seige Bevægelser. Slagter
svendene tog ganske vist lidt haandfast paa Damernes
ikke altid helt smækre Liv, men det toges aldrig ilde
op af disse, thi det var noget, der en Gang hørte til
Bon-ton her:
Saa hører man et dygtigt Smæk,
Der følges af en Fnisen;
At Tonen ej skal blive stiv,
Helst strax man bryder Isen.
Selvfølgelig har en saa populær Dansebod fundet mange
Digtere, og saavidt mig bekendt, har der været ikke
færre end 8 Viser, der skildrer Livet i „F u g l e n D e r
er saaledes Visen om „Matrosens Hændelser i Dandse-