101 / 121
91
drer „Frispilleren i Phønix, eller Visen om Kræmmer
svenden, der var saa heldig at trække sig fri ved Ses
sionen og af lutter Glæde gik i „Phønix". Selvfølgelig
har ogsaa Visedigteren V. Rantzau skildret „Fuglen",
nemlig i den i Indledningen omtalte „Målenes uheldige
Kondition", hvori den stakkels Malene fortæller om sin
videre Skæbne her:
Naa! hvorfor Pokker skal jæ skjul’en,
Didlom deia dei didelidelom,
Jæ tog mod Kondition i „Fuglen",
Didlom deia didlom dei,
Jæ vilde saamænd saa nødig te’et,
Men overtalt var jæ Stakkel ble’et,
Det Sted er skidt for Renome’et,
Didlom deia didlom dei.
Men snart saa blev jæ mere hjemme,
Didlom deia dei didelidelom,
Jæ lod mig trykke, lod mig klemme,
Didlom deia didlom dei.
Og naar en Toddy jæ havde bragt’en,
Der Ingen drak, før jæ havde smagt’en,
Jo! jæ stak inte op for Vagten!
Didlom deia didlom dei.
En ganske pudsig Skildring haves i den paa H. P.
Møllers Forlag i sin Tid udkomne „Peer Nielsens Hæn
delser i Salunerne Fønis og Koloseum, fortalt af ham
selv, og hvorledes han maatte være Guldfisk i Kjøben-
havn og brugte over 40 Rbd. i een Nat. Til Advarsel
for alle hans Ligemænd at vogte dem for at komme i
saadan en Gynge, ved Hansen, Skomagerfrimester paa
Landet".
Man vil af alle disse Viser sé, hvor stor en Betyd
ning Dansesalonen „Phønix" egentlig har haft, og hvor
dybt den var indgroet i det københavnske Publikums
Bevidsthed. De, der yndede en Svingom, enten den
nu dansedes „Ret" eller „Forkert", under fuldstændig
tvangfrie Former, plejede at gæste dette Lokale, som
laa næsten lige i Byens Centrum, og hvor Tonen var