106 / 121
96
var lav og trykkende af Osen fra Tranlamperne og
Tællelysene, af Menneske Uddunstning og af Tobaksrøg
samt af Dunsterne fra Brændevinet, Øllet og Rom
punchen. Værten, der hed Krismer, var en lille gam
mel Mand med en tyk, graa Haarvæxt, højrødt Ansigt,
stærkt underløbne Øjne, og han var iført en blaastribet
Bomuldstrøje samt blaa Vadmelsbuxer. Dansen var ret
livlig og vild, hyppig afbrudt af Slagsmaal, der til Tider
kunde være alvorlige nok, og Grunden til disse Slags
maal var som oftest at søge i de mindre heldige kvinde
lige Elementer, der kom paa denne Dansebod. Ja saa
voldsomt var Slagsmaalet en Gang, at de kæmpende i
Stridens Hede væltede over mod en af de Træpiller,
der bar Galleriet og knækkede denne. Publikummet
bestod paa den Tid, Davidsen besøgte Danseboden, af:
Slagtere, Flæskedragere, Sjovere, arbejdsløse Haandvær-
kere, men der kom ogsaa en Del af de velklædte,
uhyggelige Mandfolk, som udelukkende lever af de of
fentlige Fruentimmer. Af denne Dansebod har Klæstrup
givet et vistnok ganske troværdigt Billede i sin Samling
af „Det forsvundne København", hvis Originaler nu
hænger paa Frederiksborg Museet, I 40-erne ejedes
„Kæden“ af Prokurator, Kammerraad Knudsen, som,
efter at Dansebodvært H. Rasmussen var flyttet, i 1847
udlejede den til Værten fra Dansekælderen paa Nørre
gade, Hans Larsen Tofte, der saa senere købte Ejen
dommen.
Et Par Aar efter at Tofte havde købt „Kæden", ud
brød der Onsdag den 2 Januar 1850 om Morgenen
Kl. 8 en meget hæftig Ild i den gamle Dansebod, som
aldeles nedbrændte. Ved samme Lejlighed led ogsaa
nogle Smaabygninger i Gaarden Skade foruden at de
tilstødende Huse i Adelgade og Kronprinsessegade var
udsatte for stor Fare. Desværre var der andre end
Ejeren, der led et stort Tab ved denne Lejlighed. Saa
ledes mistede en Sypige Benthea Schelofsky, der havde
syet hos Smedemester Borup i samme Ejendom, alt sit
Tøj, som hun havde staaende hos denne, ligesom 10