GronnegadeKvarteret

Læredrenge hos de derboende Haandværkere ogsaa m i

stede alt deres Tøj, hvorfor der blev foranstaltet oll'ent-

lig Indsamling til disse Skadelidte. Som det i sin Tid

ret hyppigt skete ved større Brande, var der ved denne

Lejlighed mødt mange, der optraadte som et frivilligt

Redningskorps og reddede, hvad der kunde reddes, men

disse glemte rigtignok undertiden at aflevere det reddede

efter Branden, og saaledes gik det ogsaa her. Tofte

maatte derfor i Adresseavisen for den 8 Januar anmode

dem, der havde reddet hans Sager, om atter at aflevere

disse til ham, og han tilføjer meget spydigt, at saafremt

vedkommende skulde være uvidende om hans Opholds

sted, da er dette i Adelgade 289 paa 1ste Sal. Strax

efter Ildebranden maatte Tofte sé sig om efter et andet

Sted til at holde Dansebod i, indtil han kunde faa den

gamle genopbygget, og han fandt et saadant interemistisk

Sted i Helliggeiststræde, det senere „Fønix“ , hvor han

da strax genaabnede sin Dansebod. Selvfølgelig maatte

denne Brand blive forherliget i en Gadevise, og allerede

den 4de Januar, altsaa 2 Dage efter Branden, averterede

Boghandler H. Chr. Bakke i Møntergade Nr. 53 i Adresse

avisen, at der idag er udkommet: „Sang om „Kjæden",

den evig muntre Dandsebod, som brændte, men dog

flyttede til Helliggeiststræde efter Branden“. Visen

kostede 2 Sk., men „Boghandlere erholde mod Contant

50 pr. Cen t.“ Branden skildres i denne Vise saaledes:

Min Kjære, du inte maa græde.

Jeg siger, det hjelper dig ej,

For Kjæden, din forrige Glæde,

Er fløjet imorges sin Vej.

Et af de sidste Vers lyder saaledes:

I Helliggeisternes Stræde

Han satte den grundmuret op,

Og dér kan vi atter med Gtæde

Os faa en Mazurk og Galop.