101
alle Lokaler var næsten opslidte og sammes Underlag
paa enkelte Steder opraadnede, ligesom Lejligheden synes
usikker, saa det maa have været et mindre solidt Danse
lokale. I Folkemunde kaldtes dette i sin Tid kun for
„Nr. 11“, og naar nogen sagde, at han eller hun „skulde
i Nr. 11“, var dette ensbetydende med at gaa paa
Dansebod. Samtidig med denne laa en anden Danse
bod i Nr. 14, nuværende Nr. 54— 56— 58, og i April
1843 fik Dansebodvært Chr. Petersen, der tidligere havde
haft Dans paa 1ste Blegdam, Politiets Tilladelse til at
flytte sin Bevilling herhen. Et andet Sted paa Nørre
bro, hvor der ligeledes dansedes, men ganske vist ikke
som et offentligt Danselokale, var „Arbejderforeningen
af 1860“-Sommerlokale paa Hjørnet af Guldbergsgade
og Meinungsgade. Her havde Foreningen om Somme
ren til Huse hver Søndag, Mandag, Onsdag og Lørdag
fra 13 April 1861 til 1867, og der fandtes her en stor
Have (som ved en given Lejlighed rummede 500 Men
nesker), hvor der i gunstigt Vejr var Dans paa en aaben
Estrade. — „Florasalen “ paa Fælledvej er af nyere Op
rindelse.
Paa Christianshavn laa der et Par Danseboder, saa
ledes „Schous Kælder" i Brogade Nr. 12, det nuvæ
rende Nr. 23. I 25 Aar residerede her Værtshusholder
Ole Peter Schou, efter at han den 7 Januar 1841 havde
faaet Tilladelse til enkelte Aftener om Ugen at maatte
afholde Dans til Kl. 10. Hans Dansebod var særlig
besøgt af Soldaterne fra de omliggende Kaserner, og
det var sandsynligvis af Hensyn til, at Soldaterne skulde
være hjemme til den Tid, Retræten blev blæst, at Dan
sen ikke maatte vare længere end til Kl. 10 om Aftenen.
I „Rabeshave“, der var beliggende i Langebrogade
Nr. 8, laa i første Halvdel af forrige Aarhundrede en
Beværtningshave med Gynge (o: Karusselbane), og hvor
der tillige var Dansebod. Ved Fastelavn var der megen
Liv og Lystighed ved Karusselien, der snurrede rundt
til Tonerne af en hæs Klarinet og en Stortromme, me
dens de, der red paa Karusselhestene stak efter Ringen,