112 / 121
102
saaledes som man endnu om Sommeren kan sé det paa
Dyrehavsbakken. Danseboden søgtes fornemmelig af
Søfolk og regnedes ikke for at være af de allerpæneste.
1 1837 var I. Møller og 10 Aar senere var Niels Ras
mussen Freilev Dansebodsvært i „Rabeshave“.
Gaar vi ud paa Amager, har der, fraregnet Kroerne,
mig bekendt kun været én eneste Dansebod her, og
den laa paa Amagerbro Nr. 7, altsaa hvor nu „Sønder
bros Teater“ er. Den havde i mange Aar været Danse
bod for den tarveligere Del af Sundbyøsters og Sundby-
vesters Befolkning, og den sidste, der havde været Vært
her var Værtshusholder P. Nielsen, men Dansebevillin
gen var blevet frataget ham, da der rimeligvis har
været Spektakler. Efter hans Død ansøger hans Enke
Elisabeth Nielsen den 31 Januar 1846, om hun kan
erholde Dansebevilling, men dette blev nægtet hende,
og efter den Tid har der neppe været Dans i Nr. 7,
eller som det ogsaa kaldtes „Haabet“.
Vesterbro har altid været som Hjærtet i Byens For
lystelser. Her var Beværtning ved Beværtning, der var
Sangerindepavilloner, der var Menagerier, bl. a. Gau-
thiers, der var Forevisning af Køer med 2 Hoveder og
Lam med 5 Ben, der var et Par Teatre, der var Kæmpe
kvinder m. m. Hele Strømmen fra København skulde
jo passere Vesterbro paa Vejen til Frederiksberg Have,
og den Vej tilbagelagdes som Regel til Fods, ikke som
nu med elektrisk Sporvogn eller Automobil. De færreste
tog med Omnibussen. Der var saa meget at sé paa
og „falde ind paa“ paa Vesterbro, at tvende Unger
svende, hvoraf den ene nu er en bedaget højere Officer,
i sin Tid brugte at fordele deres Penge i højre og
venstre Vestelomme, naar de gik ud for at more dem
paa Vesterbro. Pengene i de højre Lommer skulde
bruges paa højre Side af Gaden, og naar disse Lommer
var tømt, gik man ganske rolig over paa venstre Side
af Gaden, hvor man da brugte Pengene fra de venstre
Lommer, og naar begge Lommer var tømt, vendte man
hjemad til Byen. Idéen var ret praktisk. Der var og-