108
Let de slynger
Dem i Klynger,
Gulvet gynger;
Vi er fro,
Ja, leve Figaro!
Fra 1882 skriver en Vise sig med Titel „Den gemyt
lige Figarovise eller „Livet i Figaro". Hvor de søde
Pigebørn kan „smække sig“, „hive sig“ og „vifte sig“
fra 8 til 1“, men den er ikke saa betydelig.
Figaro blev ved at holde Førerpladsen paa Danse
salonernes Omraade, og dens Publikum var vel ogsaa
et lidt mere udsøgt, ligesom det ogsaa var en Salon,
hvortil man kunde føre Udlændinge, som ønskede at se
Københavnerlivet ved Nat, saaledes som dette ved
12-Tiden, efter at Sangerindepavilloner og Varietéer
havde lukket, udfoldede sig. I de første Aaringer af
Figaros Levetid var der paa Balkonen indrettet Smaa-
kabinetter ud mod Dansesalen, og der var her anbragt
Gardiner, som kunde trækkes for, naar Gæsterne kunde
ønske at sidde uforstyrret og fri for indiskrete Blikke,
saaledes som det i en „Figaro-Vise“ til „Niggerdansen“s
Melodi fra „Jorden rundt i 80 Dage“ hed:
Hist paa Balkonen, bag grønne Gardin,
Trip, trap, trap o. s. v.
Sidder en Herre og Dame saa fin,
Trip, trap, trap o. s. v.
De er forelsked’, det ser man grant,
Trip, trap, trap o. s. v.
Begge nu bag Gardinet forsvandt.
Hidtil havde Bygningen ligget bag den lille Forhave
ud mod Vesterbrogade, men da det jo var en lidt for
dyr Grund at holde Have paa, blev der opført det store
Beboelses- og Forretningshus mod Gaden, medens Ind
gangen til Dansesalonen blev gennem en Port i Fagaden,
hvorfra en lang Gang førte ind til Salonen. Til Slut
gaar Figaro over paa andre Hænder, og det gamle