119 / 121
109
Danselokale lukker et halvt Aarstid for at gennemgaa
en omfattende Reparation og Forbedring. Som en anden
Fugl Phønix opstaar det da Tirsdag den 3 September
1918 i en ny og forbedret Skikkelse, men Navnet
„Figaro" er skrinlagt, og i dets Sted er kommet det
moderne „Palais de Danse", hvor de mandlige Gæster
skulde møde i Kjole og Hvidt for at kunne blive
indladt i Palæet. Denne Fordring er dog senere blevet
ophævet, og nu stilles der, mig bekendt, ikke andre
Fordringer til Gæsterne her end Byens andre Danse
lokaler stiller.
Hvor Grænsen gaar mellem København og Frederiks
berg laa paa dette sidstes Grund en Dansesalon paa
Værnedamsvejen Nr. 5. Den hed officielt „Colossæum",
men kaldtes aldrig for andet end „Klodsen", og den
laa der som den sidste paa Skansen, som den sidste
Rest af vore Forfædres Forlystelsessted „Rosenlund",
Kehlets gamle Etablissement. Oprindelig var der sunget
for „Colossæums Vugge, at den skulde blive en flot
Dansesalon, hvor det bedre Publikum søgte, og som
saadan aabnedes det ogsaa i 1854, ligesom den ogsaa
skiltede med de for Alménheden saa mystiske Ord „Bal
mabille", men lidt efter lidt gik unægtelig Glansen af
den, og den blev til „Klodsen". Indgangen var ad en
stor Port, over hvilken med store Bogstaver stod „Co-
lossæum", og gennem en lang Gang kom man ind i
selve Danselokalet. Der var efterhaanden blevet meget
tarveligt i „Klodsen", hvor Publikum mest var Fabriks
piger, Slagtersvende og Landslagtere, Bønder, der vilde
more sig i Hovedstaden, og halvt eller helt offentlige
Fruentimmer. Ret jævnlig saa man „Herrerne" enten
danse med lange Vandstøvler eller med — Træsko.
Mellem Dansene saa man „Udsmideren" eller „Skræd
deren", som han kaldtes, komme gaaende med en stor
Vandkande, hvormed han gav det støvede Gulv, og
undertiden Gæsterne med, en Omgang Vand. Det ma
terielle Traktement bestod som Regel af nedlagte Sild,