120 / 121
Smørrebrød, 01 og Snaps, altsaa meget spartansk. Tonen
var selvfølgelig ikke Kammertonen, og Danseboden faar
i 1852 følgende Omtale i „Folkets Nisse" d. 17. April:
„Efter Forlydende har Politiet sat en Pind for Natte-
dandsen, da en stor Del af det dandsende Publicum,
istedetfor at bruge Benene, hyppig brugte knyttede Næver.
En routineret Balinspecteur, der tillige fungerer som
Inspecteur for det Indre, Justits- og Undervisningsvæse-
net, forestaaer ligeledes Udsmidningsvæsenet“ . Entréen
var ikke dyr i „Klodsen"; til Tider var den kun 35 Øre
for en Herre og 20 Øre for en Dame, men Publikum
met var jo ogsaa derefter. Naar der afholdtes „Bal
masqué", var dog Prisen henholdsvis 1 Kr. og 50 Øre.
Efterhaanden som Tidens Smag forandredes, gik det
mere og mere ned ad Bakke, indtil „Klodsen" nedreves,
og en stor Beboelsesbygning opførtes, hvor den sidste
Rest af det gamle Rosenlund havde ligget.
Som man vil have set, har Hovedstaden i Tidernes
Løb været temmelig rigelig forsynet med Templer, hel
liget Gudinden Terpsichore, thi Lysten og Trangen til
at kunne hengive sig til Dansens Glæder har altid
været stor hos alle Folk, ikke mindst hos Københav
nerne. De gamle uhumske, slet ventilerede Danse
kældere gik ind; de høre nu til det København, der er
forsvundet, og som man ikke for nogen Pris ønsker at
faa igen. Saa fik vi de bedre udstyrede, store og luf
tige Dansesaloner, hvoraf der nu er 4 tilbage, nemlig
„Fønix", „Kæden", „Palais de Danse" og „Florasalen".
Og sluttelig har vi faaet Restaurantdansen, „Dansen
mellem Bordene", som den kaldes, men om den har
nogen Fremtid for sig, er ikke godt at vide. Maaske
vil der en skøn Dag blive reageret mod denne, thi man
skulde dog synes med Rette, at det Sted, hvor man
gaar hen for at indtage sine Maaltider, skulde man være
fri for det Støv, som ophvirvles af de dansende, og som
uvægerlig lægger sig over Spise- og Drikkevarerne. I
Fortidens Dansekældere lagde Dansens Støv sig over
110