115 / 121
105
mann altsaa ogsaa Foregangsmand paa dette Omraade.
Han købte en gammel Ejendom paa Vesterbro, rev den
ned og lod efter Tegning af Arkitekt Stilling opføre en
elegant, moderne Ølhal, som laa lidt tilbagetrukket fra
Vesterbrogade, ud mod hvilken der var en lille For
have med en Cigarbutik paa hver Side af Indgangen.
Onsdag den 1ste Maj 1861 aabnedes denne pragtfulde
Hal under Navnet „Thors H al“, hvor der var Konditori
og Ølhal udlejet til Brødrene å Porta. Til at begynde
med bestod Underholdningen kun af Flygel- og Violin
koncert, men da dette ikke var tilstrækkeligt til at
trække Folk til Huse, blev H. C. Lumbye med Orkester
engageret. Dette hjalp dog ikke, thi det store Publikum
fandt ikke rigtig Vejen ind til „Thors H a l“, ligesom der
var utallige Klager over Salens Indretning. Efter Lumbye
kom Balduin Dahl med sit Orkester, som heller ikke
trak Publikum til, og saa forsøgte man med Sangpræsta
tioner. I 1866 var der saaledes stor Vocal- og Instru-
mental-Concert af Selskabet Beyerbock fra Tyrol, be-
staaende af 14 Personer, men heller ikke dette trak
Folk til Huse, og saa besluttede man at omdanne Ø l
hallen til Danselokale. Dette skete ogsaa, og i 1870
aabnedes her da Byens flotteste og mest omtalte Danse
bod under Navnet „Figaro" med den bekendte Carl-— ..
Erichsen, Søn af Værten i „Erichsens Salon" i Lille
Kannikestræde, som Musikdirektør, og saa oprandt Byg
ningens gyldne Tid. Navnet faldt let paa Tungen, og
saa mindede det jo lidt om Byens tidligere Maitre de
Plaisir, Georg Carstensen, der i sin Tid som Redaktør
af „Figaro“ (som Heiberg ganske vist havde kaldet
„Viehgaro") havde foranstaltet store, stærkt besøgte
Fester i Kongens Have for Bladets Abonnenter med
Bekendte. Alle unge „Levemænd", alle Byens forholds
vis pænere letlevende Damer maatte absolut til det nye,
straalende Danselokale med den brusende flotklingende
Musik, og naar Carl Erichsen spillede sin „Figarogalop‘%
stormede alle afsted i Galoppen, medens man efter en
Vise, der var skrevet til denne Melodi, samtidig jublede