105 / 121
95
Den første Begyndelse til denne Dansebod skriver sig
fra Jeronimus Hammers Traktørsted „Sorte Christians
Krog“, der omgivet af store, skyggefulde Træer laa i
Aaret 1756 i Dronningens Tværgade lige op mod
Kongens Have, til hvilken der var Adgang gennem
en Laage i Traktørstedets Have. Man maa jo vel erindre,
at Kronprinsessegade først er opstaaet i Begyndelsen af
forrige Aarhundrede og opkaldt efter daværende Kron
prins Frederiks (senere Kong Frederik d. 6te) Gemal
inde, Kronprinsesse Marie Sophie Frederikke. „Sorte
Christians Krog“ stødte altsaa direkte op til Kongens
Have, og den søgtes for det meste af adstadige Borger
folk, som smøgende deres Kridtpiber fik sig en Diskurs
over Døgnets Begivenheder til et Krus 01 ved de rød-
malede Borde henne ved Plankeværket, som var bema
let med alle Slags Figurer, Folkelivsbilleder og Land
skaber. Da Kronprinsessegade saa anlægges, forsvinder
ogsaa Traktørstedets Have, og der bliver Dansebod her,
den Dansebod, som endnu den Dag i Dag bestaar, vel
nok Byens ældste, endnu existerende i fuld Vigueur. I
1839 faar denne Dansebod, som i Begyndelsen af forrige
Aarhundrede efter den daværende Vært kaldtes „Krismers
(o: Kretschmers) Dansebod", følgende Skudsmaal af Jacob
Behrend: „Den saakaldte Kretschmerske Dandsebod (ude
hos Krismas) var bekjendt som Tøilesløshedens Forsam
lingssted; men en af dens Værters Dyder skal desuagtet
være bleven priist over hans Grav med theologisk Veltalen
hed". Jacob Davidsen, der var født 1811, besøgte den
som ung Bogtrykkersvend, og han skildrer Danseboden
som en rummelig firkantet Sal med et Galleri, der hvi
lede paa Træpiller; i den ene Ende fandtes Orkester
tribunen med 6 a 8 Musikanter, hvis Dirigent modtog
Betalingen for hver Dansetur. Davidsen fortæller, at
Lokalet var mørkt og smudsigt, og at hverken Vægge
eller Loft i mange Aar havde været i Berøring med
Malerpensel eller Kalkekost. Den oprindelige Farve var
for Smuds og Støv aldeles ukendelig, og Væggene glin
sede af Vanddunster fra den ophedede Atmosfære. Salen