93
Naar en Nutids Københavner passerer Palægade, mon
han da tænker paa, at her, hvor Gadens høje Huse nu
knejse, laa for ca. 50 Aar siden en Beværtningshave,
hvor der om Sommeren blev afholdt offentlig Dans, og
d o g . er dette Tilfældet. Indtil Palægade anlagdes, laa
ud mod Store Kongensgade i Nr. 26 en lille lav Byg
ning, bag hvilken strakte sig Grosserer Jac. Cohns store
Tømmerplads, hvor der hist og her stod nogle store
Træer. Det var Levningerne af en gammel Have, der
havde hørt til det Thottske Palæ paa Kongens Nytorv,
og af hvis Grund den nu var en Parcel. I den første
Del af forrige Aarhundrede laa her en Beværtningshave,
der gik under Navnet „Østrups Have“, og den var
meget besøgt af Borgerfolk, der yndede at sidde i Lyst
husene eller under de mange store, skyggefulde Træer,
spise deres medbragte Mad, saafremt man da ikke fore
trak at delikatere sig med Østrups Specialitet: stegte
Lammehoveder og bagefter forlyste sig med et Slag
Kegler. Der var hyggeligt og rart her om Sommeren,
og man var saa nær ved sit Hjem, saa man behøvede
ikke at gaa saa langt, som naar man ellers travede
enten til Frederiksberg Have eller Charlottenlund. I
Slutningen af 60-erne og Begyndelsen af 70 erne kald
tes Haven efter den daværende Vært for „Ole Jensens
Have“, som stadig blev holdt efter de gamle Traditioner,
endskønt Tiden havde medført, at Haven til Tider ikke
kunde siges at være helt fri for lidt letlevende Damer.
I Haven fandtes en af de første Øvelsespladser for Træ-
Velocipeder, kaldet „Væltepetere11, Forgængerne for den
moderne Cycle, ligesom „Daguerreotypist og Photograph“
C. Hansen havde et fotografisk Atelier her. Senere
kaldtes Haven for „Thotts Palais’ Have“ , og medens
den havde dette Navn, foranstaltedes der store Fester i
denne i August 1870. Der var stor Illumination i
Haven, Hornmusik under Anførsel af Hr. J. Braunstein,
Sangforening samt stort Bal fra Kl. 8 til 12 paa en
aaben Estrade, der fandtes midt i Haven, og kun „et
velklædt Publikum har fri Adgang" til denne Estrade.