93 / 121
83
menter inde i Byen“. Den mest bekendte Vært her var
vel nok Værtshusholder Lars Erichsen, som residerede i
Kælderen fra 1850 til 1864, hvilket Aar han flyttede til
Lille Kannikestræde Nr. 5, hvor han indrettede „Erich-
sens Salon
Det var et broget Liv, der udfoldede sig i den lave
Tobaks- og Puncheduftende Kælder, hvor Herrerne for
det meste var Soldater fra den nærliggende Garderka
serne, medens Damerne hovedsagelig var Kvarterets
Tjenestepiger, som ikke kunde modstaa Fristelsen til at
faa sig en Svingom med de flotte, statelige Garderkarle.
Musikken i denne Kælder bestod af Klaver, Violin og
Klarinet, og Sagnet fortæller, at den senere Operasanger
1. L. Nyrop efter at have aftjent sin Værnepligt ved
Garden skal have begyndt sin musikalske Løbebane i
København med at stryge Violinen i denne Dansekæl
der, hvorfra han med Folketeatrets "Orkester som Mellem
led gjorde Springet op paa de skraa Brædder som Mas-
aniello i „Den Stumme". Paa ham kommer til at passe,
hvad Holger Drachmann skrev ved Fru Heibergs Død:
Kunsten begynder i Dyrehavsbod,
blandt Gøglere findes dens Moder;
den fødes til Liv i en Kælderhals —
drejer sig ej i en Sagtevals
efter de sirligste Noder.
Foruden denne Dansekælder havde den ellers saa
stille Nørregade endnu 2 andre, hvoraf den ene, der
laa i nuværende Nr. 41, i Midten af 30-erne indehave
des af Værtshusholder P. Nielsen. Den anden laa i Nr.
21, for Enden af Krystalgade, hvor nu Telefonselskabets
Ejendom ligger, og Værten her var Værtshusholder Hans
Larsen Tofte. Naar Viggo Lindstrøm i sin Bog „Kjø-
benhavn i Tredserne“ skriver, at „Toftes Kælder“ var
beliggende paa Hj. af Set. Pederstræde, er dette altsaa
urigtigt. „Toftes Kælder" var en af Byens mest berygtede
Danseboder, og der var jævnlig Klager over al den Støj og
Spektakel, som herskede her. Da Tofte i November 1847
6*