GronnegadeKvarteret

Del Mursvende, som optraadte her 1847— 48— 49. I

Folkemunde kaldtes den dog kun for „ Ballen “ eller

„Skarnbøtten“. Da Lars Erichsen i 1864 forlod Danse

kælderen paa Hj. af Nørrevold, flyttede han herind og

omdannede Lokalerne til den forholdsvis flotte „Erich-

sens Salon

hvor der i Begyndelsen var Dansebod,

dernæst „Ø ltunnel" og „Soirée musicale & comique"

for atter at blive Dansebod. Musikken leveredes i Be

gyndelsen af Aftenerne af et mindre Orkester, som efter

den Tid blev forstærket med Værtens Søn, Carl Erich

sen, der indtil Kl. 11 spillede i „Odeon", det nuværende

„Betty Nansen-Teater", samt med hans Kammerater

Guldbrandsen, Sild, Lenthe m. fl. Carl Erichsen spillede

for til Dansen, og nu kan det nok være, at der kom

Fart over det hele. Han var selv Komponist til adskil

lige Trippevalse foruden til den ildfulde „Cancan pa-

risién", hvormed han som Regel sluttede Dansen af. I

Orkestret sad ogsaa Kragelund, og det var i „Kalke

ballen", at „Kragelunds Trippevals" første Gang lød.

Publikum spidsede Øre ved at høre den fixe, karakter

istiske Melodi, og man spurgte Orkestret, hvad det var

for en Melodi, der blev spillet. Det eneste Svar, der

kunde gives, var: „Den er af Kragelund". Disse Ord

blev til en Slags Refrain, og hver Gang man i Melo

dien kom til de Takter, hvor de kunde passe, sang

baade Dansende og Orkestret

„Den er af Kragelund".

Rantzau fik da fat paa Melodien, til hvilken han

skrev sin berømte „Jomfru, vil De med i Skoven". Det

var selvfølgelig ikke det allerfineste Publikum, som kom

i „Erichsens Salon", thi der kom ogsaa Besøgende,

som det ikke var helt let at holde Styr paa, ligesom

der jo ogsaa skulde passes paa, at alle kom „op med

5-Øren". I den Anledning maatte man have en dygtig

Balinspektør o: Udsmider, og en saadan fandt man i

den forhenværende Sømand Aagerup, en høj, kraftigt