60 / 121
50
kendte og søgte Sangerindepavilloner, og skulde man den
Gang rigtig ud og more sig, gik man til det Tempel,
om hvilket det i en gammel Vise hed:
Og saa derude glem
ej fordums Gudehjem,
som laa i Lindely.
Ej saa man kvindesky
en enest’ Kæmpe bold,
og senest Klokken 12
som nu man dengang ej gik hjem fra Sold.
„Valhallas“ Bygning staar endnu den Dag i Dag og
benyttes nu som Spisesal for Café „Osborne" paa Hjørnet
af Vesterbrogade. Bygningen er opført først i Halvtredserne,
og den kaldtes da „den nye -Beværtningspavillon“ eller
blot „Pavillonen" i Frederiksberg Allé 1 ved Jærnporten.
Der var da musikalsk Aftenunderholdning af forskellige
Selskaber bl. a. Familien Zetly i Forening med Tyroler-
sangeren Rosenbaum, det Bauerske Selskab, Familien
Remmele fra Steiermark. Ejeren af Pavillonen var Vin
handler Hartvig, som senere indrettede den til Ølhal,
der den 5. Juni 1859 aabnedes under Navnet „Den
norske 01hal“. Dette Navn beholdt den ikke længe,
thi allerede 31. Juli s. A. kom den til at hedde „Val-
halla“ og blev nu til den kendte Sangerindepavillon.
Fra 1864 til 1866 var det det „Valentinske Selskab"
under Ledelse af dettes fornemste Kraft, Sophie Valen
tin, der optraadte herude, og Selskabets Husdigter var
hendes senere Mand, Isenkræmmersvenden fra Primon,
V. Rantzau, som var Svoger til Kammersanger Chr. Han
sen og Forfatteren, Teaterdirektør M. V. Brun. Sophie
Valentin var fra Fyen kommet til København, hvor hun'
først optraadte i Kehlets Kafé paa Kongens Nytorv (nuv.
Handelsbankens Ejendom), og her lærte hun sin senere
Mand, daværende Svend hos Isenkræmmer Primon paa
Østergade, at kende. Mange af Rantzaus ypperste Sange
var Sophie Valentin den første Fortolker af. Det var et
godt og efter Omstændighederne et udsøgt Selskab, hun