12 / 295
2
Detailhandlere med alle Slags Varer, med Undtagelse
af, at de vare Grosserere i Henseende til Hørkram og
Bundtmagervarer. I en Politivedtægt af 1549 opregnes
alle de Varer, som hver Art Handlende maatte sælge,
og i denne Liste nævnes blandt Kræmmernes Varer:
„Vox, Peber , Saf ran, Muskat, Ne g l i k e r og anden
Ur t ek r am og Spe c er i“,
men uden at der er nogen Antydning af. at der endnu
var en særlig Handelsgren, der udelukkende handlede
med Urtekram. Urtekramhandelen fik egentlig først
sit Opsving, da den blev Kolonialhandel eller Handel
med de Produkter, der førtes til Skibs direkte hjem
fra Amerika og Ostindien, og dette skede for Danmarks
Vedkommende først i Løbet af det 17de Aarhundrede.
Førend den Tid bestod Urtekramhandelen i de Pro
dukter, der kom hertil gennem Tydski and og Holland,
og disse vare indtil en rum Tid efter Amerikas Op
dagelse ikke meget talrige. Den vigtigste Vare var Peber,
der var det Kryderi, hvorpaa man i Middelalderen satte
mest Pris. Da det væsenlig kom fra Ostindien, kaldtes
dette Land Peberlandet, og man satte saa stor Pris
paa Peber, at dette i hele Evropa var en særlig Afgift
af Handlende.x)
I Kjøbenhavn nævnes det allerede 1492 som en
gammel Sædvane, at hver fremmed Kræmmer, der
havde haft sin Bod opslaaet i 3 Dage, skulde give
Magistraten et Pund Peber, og hvor paaskønnet denne
Afgift var, fremgaar af den Bestemmelse 1543, at Enker
efter Magistratspersoner i Aaret efter deres Mænds Død
bl. andet skulde have et Pund Peber.2) Det er ogsaa
tydeligt, at Peber var en Hovedvare for de fremmede
Kræmmere, der handlede med Kryderier. Det er vel nu
anset for en Misforstaaelse, at disse fremmede Kræm
mere, der almindelig kaldtes Liggere, eller Gæster, naar
de kun opholdt sig kort paa et Sted, ogsaa hed Peber-
*) K . D. Hiillmann, Stådtewesen des Mittelalters 1826, I. 23— 31.
’ ) O. Nielsen, Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I. 80.