115 / 275
110
var tilstrækkelig strammet, saa at det til Slutningen
kostede kam megen Anstrængelse at bevæge sig paa
den, lykkedes det ham dog at naa Taarnet, hvorfra han
udbragte et Leve for Kongen, Kongehuset og det dan
ske Folk. Nedstigningen foregik uden Uheld, hvorefter
han atter gik baglænds i Vejret næsten helt op og til
bage igjen, hilst begge Gange af Publikum med stor
mende Bifald. Tilskyndet af sit Held berammede Roat
en ny Opstigning til den 12. Jun i1), men mørke Anelser
varslede denne Gang den ellers modige Mand om det
sørgelige Udfald. Med tilbundne Øjne og med en Sæk
over Hovedet naaede han dog lykkelig det øverste Vin
due i Taarnet; efter at have nydt et Glas Vin og klædt
sig om, traadte han frem i en glimrende Dragt, som
straalede herligt i Aftensolens Giands. Da han naaede
det Sted, som paa Grund af Linens Slaphed havde været
det farligste, blev han staaende i nogle Sekunder, kun
hvilende paa den ene Fod, hvorefter han med usædvan
lig Hurtighed og korte Skridt ilede nedad, indtil han
var kommen noget over Halvvejen, da han standsede
og tilraabte de 36 Karle, som holdt Linen spændt, at
de skulde stramme den noget mere; da brast pludselig
Linen øverst ved Taarnet med en saadan Kraft, at det
a) I Politivennen 1827 Nr. 598 klages der over, at der i Komman
danten, Oberst Friess’ Have ved denne Lejlighed befandt sig
omtrent 100 Personer, der endog vare krøbne op i Frugttræerne
for at se Ascensionen, medens Posenborg Have iøvrigt var af
spærret: i de tilstødende Gader havde man aftaget Tagstenene,
og paa Skorstene og Yindmøller, ja selv paa Kundetaarn, saaes
der Tilskuere; nogle velklædte Personer, der havde skaffet sig
Adgang til den afspærrede Yold, bleve tilbageviste af Garnisons
adjutanten, Kapitajn Catliala.