120 / 275
M5
Naar ved Arbeid’ og ved Flid
Yi os kan ernære,
Ei vi spilde vil vor Tid,
For sligt Fjas at lære.
En ny Yise om den store Liniedandser Christian
Koat, der Tirsdagen den 12te Juni da han viste sin
Kunst paa Linien, hvor mange Mennesker maatte være
Yidner til det skrækkelige Syn, at Touget brast, hvorved
han maatte ende sit Liv med de gyseligste Smerter.
Forfattet af J. Jørgensen. Kjøbenhavn, 1827. Faaes
hos Triblers Enke, Holmensgade 114. Trykt hos S. A.
Nissen C-
Mel. Omspændt af Tvivl etc.
O hvilken Ynk! jeg maa berette
Lyt til min Sang, mærk Læser vel.
Den tabte Sjæl, som vilde mætte
Her ved sin Kunst Børn, Hustrue, selv.
Ak skrækkeligt lian maatte segne
Fra sine Børn sin ømme Yiv,
som saae hans Kind med Marter blegne.
Styrk Skaber! hendes unge Liv.
Tak Himlen, o I Christne Gode,
O mangt et Øie brast i Graad!
Da som en Helt, han kjæk sig troede,
Laae han i Støvet blodig vaad.
Skræk, Jammerklage, Mængdens Taarer
Med Hjertets Suk lød, hvilket Syn.
Men tak o Gud! den liaardt Du saarer,
Hans Smerter endtes som et Lyn.
Yel for sin Kunst han maatte segne,
Men ei hans Feil var Skyld deri.
r)
Medd. af Hr. Dr. pMl. V, Bergsøe.