68 / 275
63
De nysnævnte Ordensfester medførte naturligvis
endel Besvær for Slottets gamle Kommandant Major
Wilster, tilmed da Fuldmægtig Giessing var svagelig;
Wilster ansøgte derfor den 15. Januar 1811 om, at
hans yngste Søn Harald Valdemar maatte i Fuldmægtig
Giessings Sygdom gaa ham tilhaande og ansættes som
Vicefuldmægtig ved Rosenborg for etter Giessings Af
gang at ansættes som Fuldmægtig ved Slottet, saalænge
Faderen levede. Uagtet Kongen indrømmede, at Major
Wilster ved den forestaaende Ordenshøjtidelighed paa
Slottet den 28. Januar kunde behøve Hjælp, ligesom at
han ogsaa ellers kunde trænge til daglig Assistance i
sit Embede, vilde han dog ikke ansætte den 19aarige
Yngling, der Aaret iforvejen var bleven Student, som
Vicefuldmægtig, hvorimod det den 18. Januar blev
Wilster tilladt paa eget An- og Tilsvar at benytte Søn
nens Hjælp, og blev der lovet ham en Gratifikation for
det Arbejde, han maatte have forrettet ved Slottet.1)
Wilster maa imidlertid have sat flere Sejl til for at faa
Sønnen ansat; thi faa Dage efter, den 25. Januar, blev
det resolveret, at den unge Wilster skulde ansættes
som Interimsfuldmægtig, dog uden Gage, og mod at
aflægge den sædvanlige E d .2)
Efter at have dvælet ved, hvad der i Slutningen
af Major Wilsters Levetid passerede paa Slottet, skulle
v i nu kaste et Blik paa dets Omgivelser, Haven og
Exercerpladsen. Førstnævnte, der en Tid lang var gaaet
af Mode som Promenade, gjenvandt i denne Periode
*) Marskall. Korresp. Prot. 1 8 1 1 S. 3 2—33.
2) A . St. S. 53, 54, sammes Res. Prot. 1 8 1 1 — 18 12 S. 23—25,
Rentekammerets Rel. og Res. Prot. 18 1 1 A. 35.