14 / 142
12
Christianshavn, har fundet sit sidste Hvilested her.
I et Værelse i Kirkegangen ud imod Korskirkegaar-
den opbevares endnu de Pengetavler, der til for en Del
Aar siden ombares under den første Salme efter Prædikenen for at indsamle Penge til Kirken og de fattige.
Udenfor Kirken er rejst et Monument for Biskop
over Sjælland
B. J. Foy,
der i mange Aar som Hol
mens Provst samlede en stor Menighed om sig ved sin
fængende Veltalenhed. Hvor dette Monument nu staar,
laa til engang i Halvfjerdserne Søkortarkivet, til det
blev flyttet ud i Grønningen.
Vandrer vi nu fra Holmens Kirke ned imod den
gamle Bys Hjerte, husker vi, at Husene ved Holmens
Kanal var de første, som fik Numre, hvorfor de kaldtes
»Numrene«; vi gaar saa i de gamle »Skipperboder« og
tænker ikke over, at Admiralgade har sit Navn af, at
»Admiralgaarden« i gamle Dage var anbragt her,
meget bekvemt lige ved Holmen, og vi lægger heller
ikke Mærke til, at Gaderne netop har Navn efter de
Væsener, der befolker Havet — Ulke — (nu Holmens-)
gade, Laksegade, Hummergade, Delfinstræde (nu
Dybensgade efter det Dyb, der blev udfyldt ved
Gadens Anlæggelse), og vi kommer hen til Nikolaj-
Taarn, hvor vi mindes, at her er»Hvælvingen«, den lille
buede Gennemgang gennem Taarnets ene Stræbepille;
den brugtes som Gennemgang for Fodgængere i de
JTider, da der fra Husrækken for Enden af, hvor nu
Papirhandler
Petersens
»Hvælvingen« ligger, sprang
et usselt lille Hus frem, der næsten spærrede Passagen.
Det blev ødelagt af Pøbelen under Optøjerne ved
Struensees
Fald.
Hvor underligt, at det varede saa længe, inden Kø
benhavns Borgere efter Ildebranden 1795 tog fat paa
at genrejse Nikolaj Kirke og Spir! Det var herfra,
Hans Tavsen,
den borgerligste Prædikant i vort Land,
for første Gang lod det rene Evangeliums Ord klinge
paa Dansk
i vor By. Det var Borgernes Samlingssted
fra de ældste Tider, naar fælles Interesser kaldte paa