20 / 142
18
else at raabe Skældsordet »Læderstræde« efter dem som
Jødesmaus. Gik en Jøde over til Kristendommen,
glemte man hurtig hans Nationalitet, og han kunde let
vinde Anseelse. Derimod vakte det Raseri, naar en
Kristen, hvad af og til skete, gik over til Jødedommen.
Et saadant Tilfælde holdt Jøderne selv paa det omhyggeligste skjult, og det var da nær ogsaa kommet til
en hel Jødeforfølgelse, da det i 1729 efter Prokurator
Jens Gedeldches
Død oplystes, at han var gaaet over til
Jødedommen.
Kongen selv blev rasende og befalede, at enten Jøderne selv eller med Assistance af en saa foragtet Person som Natmanden skulde optage Liget af Assistens
Kirkegaard, hvor det ikke fandtes værdigt til at hvile,
og føre det over til Jødekirkegaarden, og der blev anlagt Sag mod Jøden
Henrik Israel,
der mentes at have
forført den afdøde til dette forfærdelige Skridt. Og
Politimester
Hans Himmerich,
der var kendt som Jødehader, nedsatte et Kommissorium, der var saa »ampie
forfattet«, at han kunde eksaminere alle Jødernes Sager
baade med Hensyn til deres Religion, Mandtal og
Forhold til deres kristne Tjenestefolk. Til Kongens
Ære skal det dog siges, at dette blev ham for meget af
det gode; i sin Vrede over
Himmerichs
Haardhed befalede han, at den stakkels og vistnok ogsaa ganske
uskyldige
Israel
straks skulde løslades af Arresten,
hvor man nok ogsaa havde faret ilde imod ham, og
mod en Afgift til Fattigvæsenet fik Jøderne, der ikke
var særlig glade over at have faaet en uægte Jøde gravet
ned i den efter deres Ritualer indviede Jord, Lov til
atter at grave Prokuratoren op og begrave ham i uind
viet Jord et Sted udenfor deres Kirkegaard.
I 1760 var Jødernes Antal steget til 137 Familier med
650 Medlemmer; men de var ikke steget i Befolkningens Agtelse. Magistraten klagede over, at der var for
mange af dem, og at de var Staden til Last, og man bestemte sig til at tage skarpere Forholdsregler for at
hindre deres yderligere Indvandring i Byen. Det for-
langtes, at enhver Jøde, der vilde bosætte sig i Køben