22 / 142
20
Oprindelig maatte Jøderne kun holde Gudstjeneste
i deres private Huse; men i Frederik den Femtes Tid
fik de Lov til at holde en Art Synagoge i et gammelt
Hus i Læderstræde, imellem Nissegangen og Naboløs;
men da de anmodede om at faa Lov til at rive
Huset ned og bygge en stateligere Synagoge paa dets
Grund, fik de Afslag, skønt
Thurah
anbefalede det, da
det vilde blive Gaden til Zirat, man frygtede, at dette
skulde give Anledning til Spektakler. Først i 1766 fik
Jøderne Lov at bygge deres Kirke i Læderstræde;
det blev en smuk og stærk Bygning; men de portugi
siske Jøder vilde ikke søge den; de følte sig fornemmere
end de tyske, for hvis Penge Synagogen var bygget;
de samledes derfor paa forskellige Steder i Byen, f. Eks.
i Snaregade, Store Færgestræde og Kongensgade paa
Christianshavn.
I 1784 var Jødefamiliernes Antal steget til 250, hvoraf de 70 var fattige. Mærkeligt nok var Jøderne i disse
Aar selv de ivrigste for at hindre Indvandring; det ser
underligt ud, at deres Menigheds Ældste ansøgte om,
at omløbende Jøder, der var til stor Gene for Nationen,
maatte hensættes i Basp- eller Børnehuset. Det vilde
Regeringen dog ikke gaa ind paa; den var altsaa
mere human end Jøderne selv.
Alligevel var en stor Del hæderlige Erhverv lukkede
for Jøderne; men de udnyttede dog den store Handels
periode under den nordamerikanske Krig særdeles
godt, saa at f. Eks. den indbringende Bodmerihandel
næsten helt kom paa jødiske Hænder; der fremstod
ogsaa da de ansete jødiske Veksel- og Handelshuse;
de ostindiske og kinesiske Varer, der kom hjem med
Østasiatisk Kompagnis Skibe, kom meget hyppigt paa
deres Haand; men hvad der skadede dem væsentligt,
var deres indbyrdes Splidagtighed, der tit satte Regeringen graa Ilaar i Hovedet. Dette forhindrede dog
ikke, at et kongeligt Reskript af 10. Oktober 1788 gav
dem Adgang til Ilaandværkslaugene, og at Regeringen samtidig med stor Iver tog sig af Ordningen af deres
Skolevæsen.