Previous Page  26 / 142 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 26 / 142 Next Page
Page Background

24

Paa Østergade ligger der hele to Apoteker, desværre

har intet af dem bevaret deres kønne oprindelige Bygninger; men hertil er der ikke meget at sige, fordi Farmacien har udviklet sig i høj Grad og kræver helt anden Plads og Installation end før.

Det ældste er Svaneapoteket, som overhovedet er

det ældste i Byen; det oprettedes ved et Kongebrev af

1536, der gav dets Ejer

Willum Ulmo

Eneret til at for­

syne Hovedstadens Befolkning med Apotekervarer.

1620 oprettedes Løveapoteket, paa Hjørnet af Hy-

skenstræde og Amagertorv, og der kan man med rette

bebrejde den daværende Ejer og hans Arkitekt, at de

rev HarsdorlTs skønne Bygning ned, skønt de til at

begynde med lovede, at det kun gjaldt en nødvendig

Ombygning, hvorved Facaden skulde bevares. Da

Plankeværket faldt, opdagede man, at man havde faaet

en stor Kasse i Marcipanstil i Stedet, og Harmen blandt

Københavnerne var stor.

Byens tredie ældste Apotek ligger atter paa Østergade, d. 11. Maj 1658 fik nemlig

Johannes Kirchhof'f

Tilladelse til at oprette Kong Salomons Apotek, som

fik sin Plads, hvor det ligger den Dag i Dag. Man kender

saare lidt til denne første Ejer, men med Hensyn til

Navnet ved man, at Kong Salomon altid stod for

Jøderne som den, der havde dyb Indsigt i alle Na­

turens Hemmeligheder: » .. . han vidste Besked med

alt, saa han beskrev baade Dyr og Fugle, Kryb og

Fiske og alle Træer, fra Cederen paa Libanon og til

Isoppen, der vokser paa Væggen.«

Ellers plejede Apotekerne mest at have Dyrenavne,

f. Eks. Elefantapoteket, nu Hof-Apoteket i St.

Kongengade, som netop i Aar har jubileret. Men æl­

dre end dette, der dog har sine 250 Aar paa Bagen, er

baade Vajsenhus-Apoteket og Christianshavns Apotek.