Knud Bokkenheuser - Indre By

23 / 142

21
Nu skulde man have troet, at Jøderne socialt havde
den lige Vej at gaa for at naa op i Anseelse med de
Kristne. Da hændte i 1813 det forsmædelige, at en
dansk Forfatter, den ellers saa humane Thomas Thaa-
rup, oversatte et tysk Smædeskrift: »Moses og Jesus«,
der paa en for ham selv lidet smigrende Maade angreb
den jødiske Nation og lagde Jøderne for Had. Herved
opstod »den litterære Jødefejde«. Skriftet foranledigede
nemlig mange retfærdige Modskrifter, først og fremmest fra Jens Baggesen, der jo allerede i »Labyrinten«
havde talt Jødernes Sag saa smukt og varmt, som
ingen Sinde før var sket. Ogsaa St. St. Blicher tog ivrigt Jøderne i Forsvar.
Vi skulde dog helt ned til 1819, inden København
satte den Skamplet paa sig selv at etablere en virkelig
Jødefejde. Og hermed hang det saaledes sammen:Ophidselsen var fra Tysklands større Stæder naaet
til København. Man beskyldte Jøderne for at være
Aarsag i de daarlige Tider og derfor skulde de drivesud af Landet. Den 3. September fremkom der et ano­
nymt Opslag paa Børsen, der opfordrede »alle godekristelige Borgere« til at drive Jøderne, »denne Sam­
fundets Pest«, ud af Byen. Man anviste ligefrem Øster­
gade med de rige Jøders Butikker som det Sted, hvorman mest skulde tage fat. Det hjalp lidet, at Justitsminister Kaas skærpede Censuren og paalagde Politimester
Hvidbjerg at fare strængt frem mod Jødefor­
følgerne. Politimesteren var nemlig langtfra sin Post
voksen.
Lørdag den 4. September om Aftenen samledes Sjovere, Læredrenge, Matroser og andre paa Østergade
og begyndte at slaa Ruderne ud hos Silkekræmmerne
Raphael, Galanterivarehandler Jacobsen o. 11. handlende. Politiet var magtesløst, og først da en Afdeling
Husarer ved Il-Tiden rykkede ud, blev der Ro. Den
næste Dag udstedte Politimesteren en Proklamation,
der manede til Orden; men samtidig fandtes Masser
af Opslag om at smide Jøderne ud.