Knud Bokkenheuser

Vi kan drømme os tilbage til de Tider, da Amagerne endnu havde deres Stade paa dette Torv, langs

Siderne, for at de ikke skulde genere Færdselen, og

vi kan tænke os Københavnerne flokkede omkring

Halsjernet, der stod midt paa Torvet, den Morgen i

1693, da en fuld Soldat, der var anbragt i det, havde

mistet Fodfæstet og derved var blevet kvalt. Eller

vi kan høre Amagerkonernes Skrig, da en Flok for

sultne Soldater, der ikke havde faaet Lønning udbetalt,

den 22. Decbr. 1660 plyndrede deres Julekurve for alt

spiseligt. Med større Glæde kan vi mindes Fastelavns

Mandag 1698, da Byens engelske Kok midt paa Torvet udskar en hel Stud og trakterede Borgerne hver

med et Stykke og et Glas — »dog lod han sig betale for

saadant usædvanligt Tractement.«!

Vi begiver os nu paa Vandring op mod Niels Ilem-

mingsensgade, og naar vi staar paa Hjørnet her, maa

vi huske, at de lærde er uenige om, hvilket af Hjørne-

stederne der er

Dgvekcs

Hus. Dog er det mest sand

synligt, at det er Nr. 18. Saa snart man kommer inden

for den moderne Glasdør i Stuen, ser man en herskabe

lig gammeldags Trappe, og vi vover os derfra ned i den

snævre Baggaard, hvor man til fornylig saa gediegent

gammelt Bindingsværk, der desværre nu er kalket

over. Her har altsaa den berømte Port været, udenfor

hvilken Sigbrit lod de høje danske Herrer vente i Slud

og Sne, som vi kender det fra

Hans Nic. Hansens

Billede. Men Gaarden kom senere i

Mogens Goges

Eje

og derpaa i hans Datter

Birgittes,

og det var i en af

dens Stuer, at hun lukkede sin store Husbond

Herluf

Trolles

Øjne. Den nuværende Ejers Skøder gaar dog

ikke længere tilbage end til 1661, da en Adelsdame,

Ide Skeel,

ejede Gaarden. Men der er endnu det mærkværdige ved denne Gaard, at Ilden — kommende fra

hver sin Side — baade i 1728 og 1795 standsede ved

den, saa at den gik uskadt ud af Flammehavet. Gørman

sig et Ærinde ind i Stuebutikken til venstre, vil man

finde de gamle Inskriptioner, som blev fjærnet fra