36 / 142
34
vendte det til Arbejdsstile for Kvinderne; senere var
det i lang Tid Lighus, og først i vore Dage, da man fik
Øje for dets Ælde ogÆrværdighed, er det atter kommet
til Ære og Ret, men desværre ligger det jo saadan til
en Side, at kun faa lægger rigtig Mærke til det.
I dets Nærhed stod tillige vort Universitetsbiblioteks Vugge, idet Universitetets første Rektor, Li
centiat i Medicinen
Peder Albertsen,
i 1482 skænkede
Universitetet et Par Røger, hvis Antal han 15 Aar
efter forøgede med 24 Værker, — en dengang kostbar Gave; thi vi havde kun een Bogtrykker i Danmark
paa de Tider, den af Peder Albertsen selv indkaldte
Godfred af Gheinen.
Disse Bøger opbevaredes ved Helliggæsts Kloster og blev Grundlaget for det nuværende
Universitetsbiblioteks over 300,000 Bind.
Inden vi forlader Helligaandskirken, maa vi dog
om at se paa
Christian den Fjerdes
gamle, skønne Portal ud imod Amagertorv ved Indgangen til Vaaben-
huset. Den bærer Aarstallet 1620 og Ilelligaandsduen,
og den er noget af det lidt, der skaanedes af Ilden 1728.
I sin Stil og sine Sandstensornamenter er den typisk
for Christian den Fjerdes Tid; se rigtig paa den!
Der findes omkring Helligaandskirken en Del Levninger fra det ældste København, men det holder sig
godt skjult under Jorden. Efterhaanden som Ild og
Menneskevilje har fjærnet de overjordiske Levninger,
maa vi søge dem i Kældere o. 1. De gamle Munkesten
var ikke saaledes at spøge med, at man ryddede dem
bort, naar man kunde undgaa det, og i Grundene til
Ejendommene mellem Walkendorfsgade, Købmager-
gade, Amagertorv, Klosterstræde og Graabrødretorv
er der adskillige Bygningsrester, som kunde fortælle
en Del; i Nr. 11 paa Graabrødretorv naar de gamle Sten
endnu op til anden Sal, og i Kælderen er der Rester
af en Hvælving, hvor mangen en Graabroder har
smægtet i Fængsel, og hvor senere
Christian den
Fferde
sendte sine Tugthusfanger i Kirke. Men vi maa
bort fra Kirken, og lige overfor ser vi da en Gade
med det velklingende Navn: Hyskenstræde.