34 / 142
32
ogsaa han var knyttet til Kirken, idet han bekostede
det 8 Stokværk høje Taarn, som senere blev prydet
med et Spir, og hvori det berømte Sangværk fandtes,
hvis 19 Klokker hver hele og halve Time spillede et
Salmevers ud over Byen, indtil Ilden i 1728 lagde alle
dens Herligheder i Grus. Først i vore Dage — 1878-—80
— genopførtes et Taarn »i Lighed med det gamle«
under
Professor Slorcks
kyndige Ledelse.
Det første, vi ser bag om Helligaandskirken, er
et lille, tykmavet »Taarn«, der nok saa gemytligt ser
ud som et Barn af Kirken, men Stenene i det fortæller,
at det just ikke er nogen Aarsunge. Det er
Griffen-
fcldls
Kapel, hvori han, da han var den mægtige Mand,
havde tænkt sig, at hans jordiske Levninger skulde
bevares. Nu ligger han begravet i Vær Kirke ved Hor
sens. I det hele taget er den store Statsmands Navn
nær knyttet til Kirken, idet han, sagtens for at gaa
paa Akkord med sin ikke altid englehvide Samvittighed, stadig skænkede Gaver, baade Penge og andet,
deriblandt en kostbar Messehagel, til Kirken, som i det
syttende Aarhundrede var Modekirke i København,
hvorfor de velhavende Borgere helst vilde finde Hvilested her. Blandt de fine Folk, hvis Grave nu forlængst
er smuldret hen, men som blev begravet her, er Borg
mester
Hans Nansen,
Trediestands myndige Ordfører
ved Statsomvæltningen 1660. Men allerede langt tid
ligere blev mange betydelige Folk jordet inde i Kir
ken, saaledes Biskop
Joachim Rønnpw,
som paa Grund
af sin høje Værdighed blev anbragt nær ved Alteret.
Alle de Grave i Kirkens Indre, som ikke var ødelagt
ved Ildebrand, blev tilkastet 1846, da det endelig
gik op for Folk, at det hygiejnisk var utilladeligt med
disse Begravelser inde i Kirkerne eller paa Kirkegaarde,
som laa i den indre By. Og dog var Ankerne herimod
af langt ældre Dato. I »For Sundhed og Underholdning« 1787 skriver den altid aarvaagne
Tode:
»Iblandt
megen Forfængelighed, som finder Sted ved Privat-
Mænds Begravelse, er een af de anstødeligste den,