31
tersen latiniseret. Det var et Kloster for Jomfruer,
stiftet 1755 af Brødrene
Alfred
og
Sebastian Petersen,
der begge tilhørte den tyske Menighed, under hvis
Bestyrelse Stiftelsen stadig hører. Huset er genopbygget efter Ildebranden 1795, og man maa ikke tro, at
det er nødvendigt, at det just er
gamle
Jomfruer, der
skal nyde godt af Stiftelsens Midler —, de skal blot
have passeret de kriminelle 35 Aar, som i sin Tid be
tragtedes som Grænsen, hvor alt Haab om Ægteskab
maatte lades ude.
Men vi maa først om ad Niels Ilemmingsensgade,
der har faaet Navn i en Periode, da man endnu knyttede nogen Mening til Valget af Gadenavne. Det er
ikke saa længe siden, at Gaden hed Lille Helliggæststræde, men denne stygge Fortyskning af den Hellig-
aand slap man af med, og Valget af Niels Hemming-
sens Navn er særdeles heldigt, fordi den verdensberømte Teolog, hvem Kong
Jacob af Skotland
betragtede
som Danmarks berømteste Mand næst efter Tyge Brahe
og derfor besøgte i hans Eksil i Roskilde, netop har en
Del af sin Historie knyttet til Helligaandskirken, idet
han fra 1547, da han kom »varm ud af Melanchtons
Ovn«, ivrede som Sognepræst her og vakte Opsigt
ved den Opfattelse af Nadveren, der senere stempledes
som »Philippisme« eller »Krypto-Kalvinisme« og førte
til hans Fald, da han udgav disse Meninger paa Tryk.
Vi har valgt at gaa denne Vej bag om Kirken for,
naar vi drejer om ad Walkendorfsgade, her at faa
det reneste og smukkeste Indtryk af Ilelligaandshuset
og Kirkens øvrige ældre Bygninger. Man nyder her
Billedet af denne fredelige lille Plet midt i den larmende By, et Stykke løsrevet Middelalder, fyldt med
al den fængslende Romantik, der desværre er vor egen
Tid saa fremmed. Inden vi gaar ind til disse Bygninger, husker vi
Walkendorfs
Navn, som nu Gaden
bærer. I gamle Tider hed den Del, der ligger bag Kirken, Kokkegade. Men med Rette bærer den nu Mindet
om Rigens Hovmester, Christoffer Walkendorf; thi