kunde sætte vor Fantasi i Bevægelse. Gaarden kaldtes i ældre Tid
Marskalsgaarden,
fordi
Christian VI
overlod den til Bolig for Overhofmarskallen, saa
længe Christiansborg Slot var under Bygning, men
allerede inden den Tid knytter der sig Historie til —
ja, vi maa vel sige: Grunden; thi Bygningen er en
anden. Den gamle brændte 1728. Paa een af de til
Ejendommen horende Parceller boede paa Christian
IV’s Tid paa Hjørnet af Løvestræde og Købmager-
gade en Vinhandler
Molzfeld,
som senere overlod sin
Svigersøn,
Johan Schumacher,
sin Forretning, men
som selv var en saare anset Mand og leverede Vin til
Hoffet. Disse Vinstuer var dengang fine, og Vinhandlerne var højt anskrevne, fordi de let kom til
at give Adelsmænd Kredit og desuden som oftest
havde rejst en Del og derved erhvervet sig en Dannelse, som var de almindelige københavnske Borgere
nægtet. Om en af disse Vinhandlere siges det meget morsomt af en fremmed, at »han taler Italiensk, er rød
i Ansigtet, pukkelrygget, en god Kammerat, drikker
tæt og holder meget af at prise Drik og mindes Italiens
Herligheder.« Men i Bagstuen til den her omtalte
Vinkælder fødtes Danmarks største Statsmand under
Enevælden,
Peder Schumacher,
sandsynligvis medens
de brave Borgere og Adelsmænd sad og drak og
doblede i Stuen ved Siden af eller sjakrede med Fisker
konerne, som med store Kurve paa Armen vandrede
rundt og falbød friske .Østers til Gæsterne, — dengang
var dette Skaldyr ikke saa kostbart som nu og spistes
derfor langt hyppigere. Naar en Vinkælder paa det
modsatte Hjørne smykker sig med Navnet »Grif-
fenfeld«, da er dette uden historisk Grundlag, thi
Schumachers Vinkælder var under Telegrafstationen.
Gri/Jenfeld
har selv i sin Tid ejet Gaarden; han betalte
7000 Rigsdaler for den, »Halvdelen at betale i gode,
vægtige Dukater og Resten i god, gangbar grov
Mønt«. Ejendommen vandrede efter Griffenfelds Fald