Knud Bokkenheuser

kunde sætte vor Fantasi i Bevægelse. Gaarden kaldtes i ældre Tid

Marskalsgaarden,

fordi

Christian VI

overlod den til Bolig for Overhofmarskallen, saa

længe Christiansborg Slot var under Bygning, men

allerede inden den Tid knytter der sig Historie til —

ja, vi maa vel sige: Grunden; thi Bygningen er en

anden. Den gamle brændte 1728. Paa een af de til

Ejendommen horende Parceller boede paa Christian

IV’s Tid paa Hjørnet af Løvestræde og Købmager-

gade en Vinhandler

Molzfeld,

som senere overlod sin

Svigersøn,

Johan Schumacher,

sin Forretning, men

som selv var en saare anset Mand og leverede Vin til

Hoffet. Disse Vinstuer var dengang fine, og Vinhandlerne var højt anskrevne, fordi de let kom til

at give Adelsmænd Kredit og desuden som oftest

havde rejst en Del og derved erhvervet sig en Dannelse, som var de almindelige københavnske Borgere

nægtet. Om en af disse Vinhandlere siges det meget morsomt af en fremmed, at »han taler Italiensk, er rød

i Ansigtet, pukkelrygget, en god Kammerat, drikker

tæt og holder meget af at prise Drik og mindes Italiens

Herligheder.« Men i Bagstuen til den her omtalte

Vinkælder fødtes Danmarks største Statsmand under

Enevælden,

Peder Schumacher,

sandsynligvis medens

de brave Borgere og Adelsmænd sad og drak og

doblede i Stuen ved Siden af eller sjakrede med Fisker

konerne, som med store Kurve paa Armen vandrede

rundt og falbød friske .Østers til Gæsterne, — dengang

var dette Skaldyr ikke saa kostbart som nu og spistes

derfor langt hyppigere. Naar en Vinkælder paa det

modsatte Hjørne smykker sig med Navnet »Grif-

fenfeld«, da er dette uden historisk Grundlag, thi

Schumachers Vinkælder var under Telegrafstationen.

Gri/Jenfeld

har selv i sin Tid ejet Gaarden; han betalte

7000 Rigsdaler for den, »Halvdelen at betale i gode,

vægtige Dukater og Resten i god, gangbar grov

Mønt«. Ejendommen vandrede efter Griffenfelds Fald