87 / 142
85
gennem flere højadelige Hænder, til den opstod
som en Fugl Fønix af Asken efter 1728 for »Ober-
secretair«
Møinichms
Regning. Det var ham, der indrettede Udkørselen i Lovstræde, som eksisterer den
Dag i Dag. Da kongelig Unaade ramte Moinichen,
maatte han sælge Gaarden til Grev
Frijs-Frijsenborg,
som atter overlod den til Overkammerherre
Piessen,
der solgte Kongen den til Marskalsgaard, men da
den blev Postgaard, havde Kongen atter maattet
købe den af Overpræsident
v. d. Liihcs
Dødsbo i det
Herrens Aar 1779. Takket være
Harsdorfjs
Genialitet
fik den en smuk Facade til Kjøbmagergade, og siden
den Tid er der lappet og Hikket paa den, efterhaanden
som det stigende Liv i Postgaarden krævede det.
Hvor er det underligt, naar man passerer Postgaarden, at tænke paa, hvor let vi nu til Dags —
takket være mange Mænds udmærkede Arbejde og
sidst
Joseph Michaelsens
Genialitet — har det med at
faa et Brev endda saa langt som til Siam. Vi behøver
kun at ofre lidt Vand paa et Frimærke. Og saa slaar
den Tanke ned i os, at denne lette Brevbefordring
netop har været ødelæggende for Brevskrivningen.
Er man en Smule Avtografsamler, opdager man
hurtigt, at Brevskrivningens Guldalder er forbi. Da
det var dyrt at faa sendt et Brev blot til Aalborg,
skrev man saa meget som muligt, nu, da man ikke engang slipper med en 10 Øre, er et Brevs Afsendelse en
1Iverdagssag, derfor skriver vi ikke Breve i gammeldags
Forstand, naar vi ikke netop er nyforlovede, og Fremtidens Kulturhistorikere vil sikkert sukke over, at
de skriftlige, personlige Udgydelser, som tjente saa
meget til Belysning af Tiden og dens Tænkemaade,
er »en saga blott«, ja, selv Ilaandskriften, som i alt
Fald Grafologer tror at kunne benytte, er ved at
afløses af Maskinskrivningen. En ny
Kamma Rahbck
kan ikke tænkes, naar hun skal opfattes som det,
hun i Virkeligheden var: Danmarks forste Brev-
skriverinde.