90 / 142
88
rettere Postrytterne — blaa, og først i 1796 fik de
saakaldte »Litsenbrødre« (Ordet er kendt fra Inge-
manns »Landsbybornene«, og Navnet kommer af de
Snore (Lidser), hvormed Postkarlene maatte være
forsynede for lettere at bære Tøjet) røde Kapper
med gult Foer.
Og den unge Pige, som med skælvende Haand
lægger sit første blegrøde Brev i den store Post
kasse paa Købmagergade, bør huske, at hendes
Bedstemoder i sine unge Dage ikke anede, hvad en
Postkasse eller et Frimærke var, før hun den 11.
Marts 1851 gjorde Bekendtskab med begge Dele. Det
maa alligevel have været underlige Dage, da man
maatte gaa og vente maaske en hel Uge paa Svar
paa et Brev. Og det er ganske sikkert, at de fleste
Københavnere, som haster forbi Postgaarden eller
gaar ind i den travle Indleveringsstue, ikke et Øjeblik tænker paa, at de Folk, der sidder bag Skranken
der, i en god Menneskealder har skabt en Kulturbærer af uvurderlig Betydning for vort Land, og at
vi absolut bør se paa disse elskværdige og hjælpsomme
Ekspedienter inde bag Glasruden med oprigtig Taknemlighed, fordi de daglig løser en Opgave i Kulturens
Tjeneste, hvis Omfang vi bedst forstaar, naar vi hu
sker, at Oldemor kunde svæve i Dages Ængstelse
og Uvished, naar hun skrev og spurgte til sin kristian-
ensiske Kærestes Befindende, og saa skulde han
endda svare omgaaende. Nu kan en ung Pige anden
Dagen efter sit Spørgsmaal vente Svar, hvis »Han« da
virkelig elsker hende!
Fra Postgaarden iler vi igennem de smaa Gader:
Klareboderne, Monlergade, Gammel Mont
,
Gronnegadc
til
Golhersgade.
Vi passerer her et Stykke gammelt
København, hvoraf en stor Del er forsvundet, .og
det bliver derfor ikke stort ud over Gadenavnene,
vi skal beskæftige os med.
Klareboderne
hed oprindelig
Albert van Gochs
Boder efter en nederlandsk Købmand, som levede her i Tiden omkring 1520. Han