33 / 230
27
var afsluttet, kom der nye Bestemmelser om Be-^
tingeiserne for Chirurgernes R e t til at praktisere i
medicinske Sygdomme1). E t P ar A a r efter søgte
Carl,
der imidlertid var bleven afskediget, om T il
ladelse til at praktisere, men opnaaede kun, at den
chirurgiske Commission udtalte en meget nedsættende
Dom om ham2).
Desuden var der alle Slags Mennesker, der
tillode sig at praktisere. I Nordslesvig tales der om
talrige K vak salvere i Aarhundredets sidste Decen
nium3), hvoriblandt, som i næsten alle K lager, nævnes
Skarpretteren og her tillige hans Datter. Hun var
bleven advaret, men sagdes at samle Underskrifter
paa et Andragende om jus practicandi. „Physicus
betroer hende endog at aarelade i sit H u s!“ Der
næst nævnes en Degn, en Kludekræmmer, en Bager
og en Urmager, som de mest bekendte Kvaksalvere.
„Paa kloge Koner er der heller ikke Mangel, hvoraf
en især har forstaaet at curere unge P iger, især ved
Generis masculini“ . A lle r hyppigst klages dog vist
nok over Præsterne. Undertiden gik det dog saa
vidt, at der maatte rejses Sag, og je g skal kort med
dele et Par særligt alvorlige Tilfælde fra Slutningen
a f Aarhundredet.
I Bergen opholdt sig en Kvaksalver,
Østvald
,
der var født i Stavanger 1744. Han havde været
nogle A ar i Læ re hos en Regimentschirurg, men
blev derefter Underofficer og Kvaksalver. Gentagne
Gange var han straffet herfor, en Gang endog med
p Indlæg til Cancelliets Brevbog 1774 N r. 1586.
Supplique
Protokol
6
T. 1642.
2) Chirurgisk Commissions Forhandlingsprotokol (se senere).
3) Ovennævnte Brev fra Apenrade i Physicalsk-oekon. og med.-
chir. Bibi.