ChirurgiskAcademisHistorie

endog Facultetets Erklæring skrevet med hans

smukke og tydelige Idaandskrift. Ligesom

Kratzen

stein

var den ledende i Facultetet i den Tid, som

vi nn skulle omtale, indtog han en ledende Stilling

i Collegium medicum, og man faar tydelige Beviser

for, at han ikke var bange for at anvende sin egen

Tid, naar han mente, at det kunde være af Betyd

ning. I Consistorium indtog han ogsaa en fremskudt

Stilling.

Kratzenstein

havde dertil Evne til at tænke

klart, han forstod at tage Initiativ, og han var ikke

bange for at udtale sig mod andres Meninger; det

var tvertimod hans Svaghed, at han var ensidig og

kunde være meget nbehagelig i sine voldsomme An

greb, og det er ikke saa underligt, at han kom i

Proces med Consistoriums ledende Mand, Prof. the-

ologiæ

Holm1).

Det vil fremgaa af Begivenhederne

i den følgende Tid, at

Kratzenstein

trods al sin

Dygtighed var meget ensidig, og særlig fik det Be

tydning for Udviklingen af Kampen mellem Chirurger

og Læger, at han havde hadet

Simon Criiger.

og at

hans Følelser mod dennes Efterfølger,

Wilhelm Hen

nings,

ikke vare meget blidere.

Hans Had fik

Indflydelse paa hans Betragtning af Chirurgerne i

det hele taget, og vi ville derfor komme til at se

Kratzenstein

som Facultetets Fører i den langvarige

Kamp mellem Læger og Chirurger. Han udfører

i) Anledningen hertil var Uenighed om Solhy Kirkes Regnskaber

og vistnok ogsaa Besættelsen af Klokkerembeder ved Frue

og Trinitatis K irker. Striden begyndte i Juli 1771 og paa

dømtes i Begyndelsen af 1772 af Hof- og Stadsretten. Can-

celliskrivelser 30. M aj 1772. Cancelliets Brevbog 1772 Nr. 155

og 156. Detaillerne i Sagen kender jeg ikke.