50 / 230
43
Medicus ved Felthospitalet i Fockbeck ved Rends
borg.
Medens han var her, udnævntes han til
Professor ved Amphitheatret uden dog at forlade sin
Plads, og 16. Maj 1760 blev han ved
Crugers
Død
Generaldirektør for Chirurgien, hvorpaa han i Juli
1760 rejste til Kjøbenhavn, medens
Heuermann
over
tog hans Stilling ved Hospitalet i Kellingliusen.
Hennings
var saaledes en vel uddannet Chirurg,
der havde lært meget og set meget omkring i Verden;
men han manglede sikkert
Kratzensteins
store Be
gavelse og fremfor alt hans Energi. Han havde
utvivlsomt gode Kundskaber i Anatomi og Chirurgi,
og dertil kom, at han var en overordentlig elsk
værdig Person, der var i høj Grad afholdt af sine
Elever, paa hvem han havde en stor Indflydelse.
Ved hans Død 1794 siges der om ham: „Med hvilken
faderlig Omhu han stedse sørgede for sine Disciples
Vel, hvor skaanende, overbærende, deltagende og
opmuntrende han altid viste sig især mod de for
armede og mindre oplyste kunstbeslægtede; hvor
gærne han ønskede, og hvor velvillig han stræbte at
hjælpe hver især, som var trængende til hans Bistand ;
hvor troligen han passede sin Post, lige indtil Dagen
førend han for sidste Gang blev syg, hvor fast han
endnu i sin høje Alder var i hele Lægevidenskaben,
men i Besynderlighed i den fine Anatomi, om alt
dette vilde det være overflødigt at fremsætte kun et
eneste Bevis. Han havde vundet alles Agtelse, Til
lid, Fortrolighed og Kærlighed. Han forlod sine
Disciple, som en elsket Fader forlader sine Børn.
Efterretningen om hans Død var et Saar i disses
Hjerter. Enhver følte, hvad han selv, hvad Viden
skaben, hvad Landet havde tabt. Hans Ligfærd var