51 / 230
44
et lærerigt Syn for dem, som med Tidens Løb rykke
frem i hans Post.“ 1)
Men manglede
Hennings
saaledes den overlegne
Begavelse og Evnen til at tage Initiativ, gjorde hans
Opdragelse ham dog til en for
Kratzenstein
og
Lægerne meget farlig Modstander. Han var ikke
for ingen Ting en Elev af
Simon Criiger.
Ligesom
alle andre Chirurger forgudede han
Criiger
,
og hans
Maade at føre Kampen paa tyder i høj Grad paa, at
han vilde følge samme Taktik som sin Formand.
Han vidste f. Ex., hvorledes
Criiger
havde forpurret
den nye Medicinalforordning, og hvorledes han
havde skaffet sig af med de medicinske Professorer
som Coexaminatorer.
Han havde indset, at den
Taktik, som
Criiger
havde anvendt, ikke var vanskelig
og dog gav et godt Resultat. Og hvori bestod da
denne Taktik? Først og fremmest i at forhale en
hver ubehagelig Sag, og hvis det ikke forslog, da at
bruge Skældsord og Grovheder. Let sidste har vist
nok ligget mindre godt for
Hennings
end for
Criiger
,
men at han ikke var aldeles umulig i den Retning,
skulle vi faa Exempler paa. I Reglen ville vi se
Hennings
holde sig aldeles passiv, idet han saavidt
muligt søgte at hævde sig den Myndighed, der til
kom ham i Henhold til Forordningen af 1736 uden
at tage Hensyn til, at den utvivlsomt var betydeligt
indskrænket ved Oprettelsen af Collegium medicum.
Naar Kampen blev saa voldsom paa et Tidspunkt,
hvor Forskellen mellem Læger og Chirurger i Vir
keligheden ikke var saa stor mere, laa det tildels i
Lægernes stadige Angreb paa Chirurgerne, men til-
x) Physicalsk-oekonomisk og medico-chirurgisk Bibliothek I 1794
P. 353.