staaede Forsøg paa at modernisere dem. Disse
Huse er det en Lidelse at se, og Lidelsen bli
ver ikke mindre, fordi man gennem Cement
puds og ensartet Oliemaling kan se, at det
kunde være en Fest at se dem.
Det vilde være ønskeligt, om Huset ved Tri
nitatis kunde blive ført tilbage til sømmelig
Skikkelse; men forlange dette af dets Ejer, kan
man naturligvis ikke, saalidt som man kan hin
dre, at det med Tiden kommer til at dele Skæb
ne med den gamle Porcellænsfabrik; man maa,
naar den Tid kommer, blot være glad, hvis dets
Afløser bliver saa god en Bygning som den, der
nu indtager Porcellænsfabrikkens Grund, thi
den er himmelsk i Sammenligning med Vaisen-
husets Afløser, og i sig selv ikke daarlig, men
overfor de Staten tilhørende Huse er Stillingen
en anden. De blev vel nok i sin Tid købt med
den Bestemmelse, at de skulde brydes ned og
give Plads for en Fortsættelse af Postgaarden
i samme Stil som denne; men nu, da enhver
Tanke om Bibeholdelse af Kobmagergades
Postgaard som Centralposthus for København
er skrinlagt, og da det tillige har vist sig, at
de i de nævnte Bygninger værende Lokaler
kan anvendes til postal og telegrafisk Virk
somhed, bør de bevares og føres tilbage til deres
oprindelige Udseende. »Kvisten« ud mod Løv
stræde blev i Fjor restaureret med ganske for
trinligt Resultat. Kan hele Murfladen faa
samme Karakter, vil Gaarden efter Fjernelse
af de nuværende hæslige Spejlglasruder og
Anbringelse af Vinduer med smaa Ruder blive
et prægtigt Exemplar af borgerlig Bygnings
kunst og en Spore for Fortsættelse ud den Vej,
som
det skal indrømmes — ikke faa yngre
Architekter i den senere Tid er sluaet ind paa.
Bliver — hvad der er at forudse — en Udvi
delse af Postvæsenets og Telegrafvæsenets Lo
kaler nødvendig, bl. a. som Følge af. at Planen
om Forgaardens Overdækning med Glastag
og Indrettelse til Expeditionsloknle en Gang
maa realiseres, saa har Postvæsenet en næsten
unyttet Grund liggende i Lovstræde, paa hvil
ken der kan opføres et Hus. som — hvis Ar
chitekten har Blik for, hvud Strædets særegne
Karakter kræver af ham — kan blive en yder
ligere Pryd for dette og Byen.
I den sidste Tid er ogsaa Hjornchusets Kvist
ud mod Kobmagergade blevcn fuldstændig om
bygget og giver et fortræffeligt Begreb om. hvor
ledes en gennemført Restaurering vil komme
til at virke. Om en saadan er tilsigtet eller blot
under Overvejelse vides ikke, men det bor af
en offentlig Mening forlanges, at Staten, her
hvor det drejer sig om Bevarelsen af noget ka
rakteristisk smukt kun lader de æstetiske Hen
syn være raadende og sætter Big ud over Hen
syn, som private Husejere maa tage eller i alt
Fald er berettigede til at tage.
Hvorledes det end monne gaa med de Huse
af denne Art, som endnu staar inde i den in
dre Bys Sidegader, der nu stønner under
»moderne« Bebyggelse — de Huse, som Sam
fundet ejer, bor bevares og vedligeholdes,
fordi de, naar en smagløs Tids Tilsætninger
fjernes, er noget for sig selv, noget ægte, noget
dansk og noget københavnsk.
, .
Civia laicua.
il II Mj i J t i I II ’ IJ
)J
IIJJJJ
Jj
j l JIJJ.11.'
J
I I J
i )
i !J1
I.K
æ
F
li............................
ffi
m v i
.,.
i
.1
' •uu jjj i
,
•rJ 11 J
J J J J J J ' J J
n id ] i j '-.i
J jJ JiJ '-A
»Hjjj dj
i
» jj i jj ) 'DJJ.UJ JJJJJ'JlUIJ’} JJJJJJ.I i
IJiiiTMi
jjjJtjJ'
hiPÄu
Postvæsenets Ejendom, som den kunde komme til at se ud.
43