Forskønnelsen

ske Dygtighed, som iøvrigt tillægges

ham.

Modtag til Slut en Hilsen fra Dyre

haven. Tag derud en Søndag Morgen

nu i Foraarstiden. Gaa fra Klampen-

borg op til Fortunen, stig over Stenten

til Fortunens Indelukke. Se paa Ege-

Troldeskoven og læg saa Vejen over

til Eremitagen, hvor Frokosten indta

ges. Gør derefter en lille Afstikker til

Raadvad Hegn, til den gamle Eg,

det nye Skovløbersted og Mølleaaen.

Naar De saa tager hjem med Toget

fra Springforbi, kan De sige, at De

har haft et godt Udbytte af Deres

Fridag.

FREDERIKSBERG SLOTS OMGIVELSER

Af Havcarchitckt JOHAN LASSEN.

Nr. 1 af »Forskønnelsen« (1914) er Hr. Do

cent P. Johansen i sin Artikel: »Naar S tor

byen om d a nn e s og udv ider sig« blandt

mange andre interessante Spørgsmaai kommet

ind paa Problemet: »Hvordan skal det gaa

med Roskilde Landevej?« Hr. Johansen frem

hæver de udmærkede Betingelser, her endnu

er, »med Udsigten fra Slotsbakkens Top«, og

berører den pinlige Kendsgerning, at »ud imod

Vesterbrogade synes Slaget saa nogenlunde

tabt«. Da jeg i længere Tid har interesseret

mig for Frederiksberg Slot og Skønhedsfor-

hoidene i Kvarteret omkring dette, og tidligere

har udtalt mig derom i Dagspressen, foler jeg

Trang til her i »Forskønnelsen« at bede om

Plads for nogle kortfattede Bemærkninger om

F red e rik sbe rg S lots O m g iv e ls e r og næ

ner det Haab, at dette Spørgsmaai ogsaa maa

være af Interesse for Foreningen til Hoved

stadens Forskønnelse.

Hvad angaar Udsigten fra SlotsbakkensTop,

skal jeg blot tillade mig at henvise til Bebyg

gelsen af Frydendals-Kvarteret i Nærheden af

Pile-Allé. Her er i de sidste Aar opført Huse.

hvis hojtbyggede Tagetager ganske har dæk

ket for en betydelig Del af Udsigten ind over

Byen. Det er saare beklageligt, at man i Fre

deriksberg Kommunalbestyrelse har kunnet

tillade en saadan høj og skæmmende Bebyg

gelse. kun faa Aar efter at man bevilgede en

vis Sum til Bevarelsen af den omtalte Udsigt

ved Gennemførelsen af en lavere Bebyggelse

i Pile-Alléen. Dispensation er altid en far

lig Vej at slaa ind paa, hvis man virkelig me

ner det alvorligt med Værnet af en ældre By

dels Særpræg eller som her med Bevarelsen

af en yndet og karakteristisk, smuk Udsigt. Det

maa meget ønskes, at denne Sag ikke faar Lov

upaaagtet at do hen, men at der ved Henstilling

til rette Vedkommende gores noget for at sikre

det vidtstrakte Panorama, man har for sig her

oppe fra Slotsbakken; det maa vel dog have no

gen Interesse ogsaa for os Kjobenhavnere saa

længe som vel muligt at kunne nyde den Skon-

hedsglæde, som fylder en, naar man f. Eks.

staar deroppe en Sommerformiddag og lader

Blikket glide ud over Byen med de skønne

Taarne. hvis irgronne og forgyldte Spir lyser

i Solen, medens Husmasser i graalige Skygger

danner en ypperlig Kontrast til Komplekser i

det varmeste gule Solskin, og Himlen hvælver

sig hoj og lys over det hele. Det er dog unægte

lig en Attraktion, som man godt forstaar, at de

fremmede Turistselskaber ofrer en halv Times

Korsel paa at naa ud at se.

Der turde derfor være god Grund til at have

Opmærksomheden henvendt paa den fremti

dige Bebyggelse af Pile-Alléen; det hjælper

næppe at slaa sig til Taals med, at Staten ejer

en stor Del af Arealerne paa den mod Slottet

vendende Side, man har tidligere haft Eks

empler paa, at Staten ikke af egen Drift farer

nænsomt frem, hvor det gælder om at værne

Skønhedsværdier. Og vi har for faa Aar siden

set Planer fra den Kant om Salg af disse Grun

de med Byggespekulation for Øje, og hvem ga

ranterer mod en Gentagelse — og Realisation

af Planen! Det skal ingenlunde nægtes, at

sørgeligt meget af de rige Muligheder, som

dette Kvarter ved Slottets Fod en Gang havde,

allerede er ødelagt, — og at Tanken om en

Udvidelse af Frederiksberg Have helt ned til

Pile-Alléen med et Promenade-Anlæg her ne

denfor Slotsbakken nu nærmest er at regne for

en skøn Utopi; men alligevel var det næppe

paatrængende nødvendigt at opføre det Træ

skur af et Sportshus, der i Sommeren er lagt

nede foran det prægtige Slot, galt nok er det

saamænd, at Udsigtstaarnet i Zoologisk Have

uundgaaeligt skal forstyrre Billedet af Slottet,

set fra Pile-Alléen.

Hvad angaar selve R o sk ild e v e j, — jeg

mener hermed nærmest det Stykke, der stræk

ker sig fra Hjørnet af Pile-Alléen ved Slots

kroen og op over Bakken, forbi Slottet og Zoo

logisk Have til Hjørnet af Fasanvejen, altsaa

det Vejareal, der i daglig Tale gaar under

Navnet »Frederiksberg Bakke«, — hvad angaar

denne Vej, bør der i Tide drages Omsorg for,

at dens nuværende Karakter af gammel Konge

vej bevares i fuldeste Udstrækning. Ikke blot

ved at man hindrer Bebyggelse, der kan øde

lægge Præget, men ogsaa ved Bevarelse af

selve den gamle Kørebanes Karakter med Grøf

ter, Vejrabatter og Træer. Om det har Betyd

ning? — Jeg tror rolig at kunne svare Ja! thi

kan en By ikke i enhver Enkelthed være skøn,

saa maa den dog i det mindste bevare Bælter

af Skønhed — og helst fri, landskabelig Skøn

hed — med visse Mellemrum indenfor sin Pe

riferi. Og kun faa ved, hvor smuk Roskilde

vejen er paa dette Stykke, ja paa faa Undta

gelser nær helt ud til til Damhussøen. Kommer

man f. Eks. gaaende ad Vesterbrogade, opdager

man omtrent ud for Platanvej ligesom Indled

ningen til den landligere Stil i Vej og Gade,

idet de gamle Elme herfra og ud til «Slots

kroen« forbereder En til Roskildevejens Idyl.

Egentlig er det Skade, at disse gamle Træer

ikke er bevarede i det mindste ind til »Sorte