44 / 92
Gammel Eg i Kaadvad Hegn.
Medens jeg er ved Stampen,
finder jeg Anledning til at rette
en Henstilling til vort Forst
væsen.
Efterat Jægersborg Hegn
Skovpartiet Nord for Mølle-
aaen — vokser til, er det natur
ligt, ja vel en Selvfølge, at det
eller i alt Fald store Dele af
dette forenes med Dyrehaven.
Lad denne blive saa stor som
mulig. Det kræver ikke sær
lig Forudseenhed at spaa, at
Militæret mere og mere vil
lægge Beslag paa Eremitage
sletten og de søndre Dele af
Skoven. Hvad vi ved Fæst
ningen og Mangel paa Forud
seenhed med Hensyn til Hugst
og Nyplantninger har mistet
og vil miste i Dyrehaven Syd
for Mølleaaen, vil kunne ind
vindes Nord for denne. Naar
det der liggende store Skov
areal er saa forholdsvis lidt
besøgt, skyldes det for en stor
Del, at der er gjort saa uendelig lidt
for at skabe Lysninger og landskabe
lige Vuer endsige for Bekvemmelig
heder for Publikum. Tænk blot, hvad
der kunde gøres for Bøllemosen og
dens altfor forsømte Omgivelser.
Hidtil har imidlertid Tanken om en
Forening af Dyrehaven med Jægers
borg Hegn været udelukket af Hen
syn til de 2 Fabrikanlæg ved Mølle
aaen: Stampen og Raadvad.
Der var en Tid, hvor man fandt dis
se Fabrikker med deres Mølleværker
og smaa venlige Bygninger ret idyl
liske. Eftersom de imidlertid er biev
ne moderniserede med nye høje Fa
briksbygninger og Dampmaskiner, er
de udenfor enhver Rapport til Land
skabet og Skoven. Med deres Larm
og Røg er de kun en Plage og med de
res tunge Lastvogne køre de Skovens
lette Veje op. Hvilken Lettelse for os
alle og ikke mindst for Forstvæsenet
og for Skovens Fred vilde det ikke
være, om man kunde blive dem kvit.
Hvor ganske anderledes frit kunde
Forstvæsenet ikke i saa Fald dispo
nere og lægge Planer for de 2 Skove.
Nu er som bekendt Stampen ned-
brændt i Vinter, og med den paa sam
me hvilende Assurance vil Staten kun
ne købe den og det hidtil til Fabrik
henlagte Areal for en meget billig Pen
ge. Denne Chance faar man maaske
ikke mere — lad den derfor blive be
nyttet. Staten er ikke saa uimodtage
lig forTanken om Naturfredningen og
for at ville ofre noget for denne, hvil
ket Regeringens og Rigsdagens Stilling
overfor Købet af Hammerhus og det
nye Lovforslag om Naturfredning til
strækkelig har vist. At lægge Hæn
derne i Skødet er naturlig det letteste
— men dermed har vi ikke faaet en
Nyordning af vort Forstvæsen. Her
kan Skovdirektøren vise den prakti
37