46 / 92
Hest«, der i sig selv er en ejendommelig For
tidslevning i Slægt med Idyllerne længere ude.
Er man naaet til Hjornet af Pile-Alléen og Ve
sterbrogade, har man foran sig et sjældent
smukt Billede: Til venstre Sondermarken med
den smukke Indgangsport, bag hvis Gitterværk
skimtes en af Byen herligste gronne Græsfla
der overhvælvet af gamle, kuplede Træer . . .
Til hejre Pile-Alléens »gamle Haver« (det hæs
lige og stinkende Nodtorftshus overser vi helst)
og bag Plankeværket Rideskolen og Militærets
Haver og øvrige Arealer . .. Lige for: Roskilde
vejen selv i gammel, solid Bredde med sin
graalighvide Vejbane stræbende opad mod
Bakketoppen, indrammet af Søndermarkens
Busketter og Træer og den lange grønne Hæk
indenfor Vejgrøften, og paa den modsatte Side
med store pragtfulde Træer, der giver hele
Vejen Karakter og tegner deres Skygger i blodt
Violet over Vejen og Groften bag denne.
Det er et Landskabsbillede af megen Ynde
se det en Middag i Sol. eller se det en Som
meraften lige efter Solnedgung! Det er nok
værd at bevare i den Storby, der nødvendigvis
maa vokse sig udenom. Hulvejen ind til Ride
skolen og Stendæmningen, der skiller den fra
den hojere liggende Landevej er atter et Bil
lede af ejendommelig Karakter, saa nær Byens
travle Færd. Og man kan i og for sig blive
ved, — der er nok at bevare af smaa, men be
tydningsfulde Enkeltheder. Lad os da haabe,
at det maa lykkes at værne om de Muligheder,
der endnu findes saa nogenlunde uskadte til
bage paa denne Kant af vor By.
©
FRA GRÆNDSEN MELLEM LAND OG BY
af J. I. K R ON ST RØM .
Sekretær for Christiansborg og Utterslev Bys Korskonnelsesudvalg.
D
ET er paa Grændsen mellem Land og By, at
Fremtidens Kjobenhavn bygges. I vore For
fædres Tid standsede Byen mod Nord ved Voldene,
senere flyttedes Grændsen til Soerne; nu maa man
helt ud paa den anden Side af Husum for at komme
udenfor KjøbenhavnsTerritorium. Dér, hvor før Ager-
kaalen knejste med sine gule Toppe, bor der nu Men
nesker i Tusindvis. Men det gaar med Husene lige
som med Menneskene: de er ikke alle saa gode som
de burde være!
Her er der en stor Arbejdsmark for Venner af
Forskonnelsessagen, ogdet var ønskeligt, at alle gode
Kræfter kunde samles til fælles Virke for at bevare,
hvad der fortjener at bevares, og modarbejde de Vild
skud, en hensynsløs Byggespekulation desværre alt
for let medfører. Allerede for et Aars Tid siden havde
jeg den Ære her i »Forskønnelsen« at gøre opmærk
som paa, hvorledes Kjøbenhavns Udvidelse foregaar
mere og mere i nordlig Retning. Her er Rækken end
nu ikke sluttet, her er endnu Plads til Huse for den
stadigt voksende Befolkning. Det har da ogsaa vist
sig, at Byggeriet og Udstykningen allerede nu er i
fuld Gang. Haandværkerne har travlt paa deres Stil
ladser, Vejvæsenet med at udstikke nye Vejanlæg.
Den nordvestlige Del af Byen vil i Løbet af faa Aar
delvis skifte Udseende. Hvor der før var gronne
Marker, gamle Gaarde eller idylliske Mosepartier,
vil man se Byggeforenings-Huse og Villadistrikter.
Enkelte Steder har de store Kaserner allerede stuk
ket deres Æseløren op. Der er da Grund til at raabe
et Vagt i Gevær! — saa at den Ødelæggelsens Ve
derstyggelighed, hvor om jeg skrev i min forrige
Artikel, ikke skal fuldbyrdes. Det er trist at skulle
sige det, men det kan ikke nytte at skjule Sandheden:
vi er altfor faa og altfor smaa til at kunne udrette
noget af virkelig Betydning. Interessen for det gode
Byggesæt er ganske vist vakt paa flere Steder i de
nordlige Villadistrikter. Men denne Interesse giver
sig kun lunkne Udslag. Af den Grund maa vi søge
Bistand andetsteds, og det var jo tænkeligt, at vi ved
ihærdigt Arbejde ogsaa kunde faa dette Hul udfyldt,
saa der med Tiden kunde blive en stor og livskraf
tig Bevægelse for Forskonnelsessagen herude.
Jeg skal nævne nogle af de betydeligste Foran
dringer, som forestaar/hvoraf det vil fremgåa, at
det ikke er uden Grund, at vi paakalder en stærkere
Interesse baade i og udenfor de paagældende Di
strikter.
Ved Krydset af Frederikssunds- og Frederiks-
borgvejen ligger der nu en lav og grim Bygning.
Den vil — forhaabentlig snart — forsvinde og give
Plads for den nye Sporvognsremise, som Kjøben
havns Kommune agter at lade opføre paa denne
Grund. Som bekendt deler Linie 5 sig her i to Grene,
hvoraf den ene gaar til Bispebjerg den anden til
Brønshøj. Krydset er altsaa stærkt trafikeret, og man
maa haabe, at Kommunen drager særlig Omsorg
for at give denne Plads et tiltalende Udseende. De
omkringliggende Huse er ganske vist ikke festlige;
men de er dog altid en Smule kønnere end Ejen
dommene paa Blaagaards Plads. Tilmed er der Sand
synlighed for, at Husene ved Frederikssundsvejens
Kryds for de flestes Vedkommende vil blive om byg
gede, hvad der vist er grumme ringe Chance for med
Blaagaardsplads. Det gælder derfor om, at Kommu
nen gaar i Spidsen og ved sit Eksempel opmuntrer
til at bygge smukt.
Gaar vi længere op ad Frederikssundsvejen, er
der rig Lejlighed til at ærgre sig over, hvor grimt
der byggeB af Private. Det meste af Georgsvej (der
støder ud til Frederikssundsvejen ligeoverfor den
heller ikke særlig skønne Kapernaumskirke) er saa-
ledes en Skandale. Elendige, faldefærdige Kønner,
der mere egner sig til Bolig for Rotter end for Men
nesker, skæmmer et Kvarter, som med en Smule
Skonsomhed kunde have været kønt og hyggeligt.
Det er intet Under, at Brønshøj stadig staar for mange
Mennesker som en grim Bydel; thi det første Ind
tryk man faar fra Kvarteret omkring Georgsvej, lo
ver intet godt.
Heldigvis behøver man ikke at gaa langt, før Na
turen selv boder paa Menneskenes Daarskab. Ud
sigten over Markerne til Borups Allé er virkelig hen
rivende. Paa Kommuneskolen er der ikke ofret meget.
Til Gengæld er Brandstationen saa meget des mere
vellykket. Lige overfor den ligger »Tomsgaarden«,
og bag den skal opføres et helt nyt Kvarter. Det
drejer sig om et meget betydeligt Areal, der begrænd-
ses af Frederikssundsvej, Utterslev By, DortheaveJ
og Frederiksborgvej. Arealet udstykkes af Sagfører
H e n n in g H a n s e n efter Tegning af Landinspektør
L u d v ig S ch m id t. Fra Dortheavej føres der en bred
39