43 / 92
aabnede for Publikum og de hæslige
Jernstakitter tagne bort. Til det cyc-
lende Publikums Bekvemmelighed
har Forstvæsenet tilladt, at der an
bringes smaa sindrige Passager for
Cycler ind til Fortunens Indelukke,
og en Række udmærkede Cyclestier
er anlagt paa Eremitagesletten. Skade
kun at Trænere og Søndagsryttere
ikke kan lade være med at ødelægge
disse.
Men navnlig skal fremhæves, hvor
ledes Forstvæsenet nu »gaar Skoven
efter« og rydder bort, hvor Rydning
er nødvendig for Opvæksten og Ud
viklingen af de ædlere og smukt for
mede Træer. Hvor radikalt der er
gaaet frem, ser man af den Mængde
af Favne fældet Træ, der inde rundt
om i Skoven bl. andet i den vestlige
Del af den Langenske Plantage. En
ny Æra er begyndt for Skovens Ve
teraner: de gamle Ege, af hvilke ad
skillige stod gemte og glemte i Skov
tykningen omgivne af ung Bøg, der
Aar for Aar snyltede sig op og tog Li
vet af dem.
Som Eksempel paa en saadan Eg,
som de skovsøgende hidtil ikke har
haft Kig paa, skal nævnes den pragt
fulde Kæmpeeg i Raadvad Hegn til
højre for Raadvadvejen; den aander
nu atter frit, efter at den nye Skovri
der har ryddet op omkring den. Et
Besøg værd er den ejendommelige
Række af Ege midt i Fortunens Inde
lukke, ejendommelige ved deres kro
gede knudrede Stammer og deres
Slyng af mægtige Grene — en sand
Troldeskov, der vidner om barske Ti
der i Egenes Opkomst. Disse Ege ere
jo ogsaa langt ældre end selve Dyre
haven. Er man inde i Indelukket bør
man ej heller forsømme den smukke
Rodgrans-Plantage i den nordøstlige
Del. ogsaa den bliver nu stærkt ud
tyndet for at bevare Granerne i deres
fulde Skrud med naaleklædte Grene
fra Fod til Top. Bor der ikke plantes
36
flere saadanne mindre Granplantager
i Dyrehaven? Med deres Stedsegrøn
ne liver de stærkt op ved Vintertid.
Desværre har de berømte Ædelgra
ner ved Klampenborg med deres c.
140 Aar snart naaet Støvets Aar.
En glædelig Overraskelse venter i
Aar Skovens Venner. Dyrehaven er
bleven betydelig udvidet ved, at Heg
net paa Strækningen fra Strandmøl
len til Raadvad er flyttet længere mod
Nord og lagt over paa den anden Side
afMølleaaen. Dennes Aaløb og smuk
ke Mosedrag med Elletræerne og dens
rige Vegetation er saaledes draget ind
under Dyrehaven. Fra Eremitageslet
ten gaar man nu lige ind i Raadvad
Hegn (Chr. IX ’s Hegn), og fornøjeligt
er det at se, hvor langt friere og større
Dyrehaven nu tegner sig mod Nord.
Det gamle snorlige Hegn stod tidlige
re som en Mur for denne, og faktisk
virkede den ogsaa som en Mur: kun
de færreste Skovsøgende søgte gen
nem Rødebrolaagen ind i Krattet. Nu
vil dette blive et yndet Udflugtssted
og et sandt Eldorado for Daadyrene.
Endnu har Krondyrene, der ere me
get konservative i deres Væren, ikke
fundet derind. En lille Flok Raadyr —
Raadyr findes ellers ikke i den aabne
Del af Dyrehaven —, der blev lukket
ude ved Hegnets Omflytning, vil for-
haabentlig vedvarende kunne trives i
disse mere uberørte og for Mennesker
delvis utilgængelige Steder.
Fra Raadvad strækker det nye Hegn
sig skraat op mod Hjortekær. En
Skraaning med den herligste Udsigt
over mod Eremitagen, og hvorpaa der
findes en mægtig Bøg og en tilsvaren
de Eg, der endnu trives sammen, dan
ner Afslutningen paa den nyaabnede
Del af Krattet.
Naar den interessante Egeplantning
mellem Stampen og Hjortekær ikke
er bleven medindtaget, er Grunden
den, at Plantningen endnu fandtes no
get for ung.