Forskønnelsen

ning, Kapløb, Golf og saa meget an

det.

Hans Stilling vil imidlertid lettes i

høj Grad, hvis det virkelig lykkes ham

at vinde Forstvæsenets Overadmini

stration og Regering og Rigsdag for et

nyt og friere Syn paa Dyrehaven -

og i saa Henseende bør vi alle støtte

ham paa det bedste.

Dyrehaven hører ganske vist paa

Finansloven under »Domæneindtæg

terne«. Den bør dog ikke ses som et

Statsaktiv, der nødvendigvis skal give

Overskud. Den bør behandles og dri

ves som noget for sig som en af vo

re ejendommeligste Naturskønheder,

som vor store Folkepark — vel nok

den pragtfuldestePark,som nogen Ho

vedstad har. Vi har ikke selv forstaaet

dette, men hvor ofte er det ikke frem

hævet af Udlændinge, der, medens de

glemmer saa meget andet af, hvad de

har set her, atter og atter mindes»Dy

rehaven« med dens gamle Ege, dens

kuplede Bøge, dens Sletter, Eremita

gen og dens Hjorde af Vildt.

Intet Offer turde være for stort for

at bevare og udvikle disse Skønheder.

Men forøvrigt kommer Dyrehaven

næppe nogensinde til at stille Krav om

Ofre af Betydning, idet den har saa

store Indtægter, at de kan bære dens

Drift. Paa Finansloven for i Aar staar

den (i Forbindelse med Charlotten-

lund Skov) opfort med Indtægter til

et Beløb af Kr. 90.600.00, og i adskil

lige Aar har den givet et Overskud af

mellem 20 til 40.000 Kroner. Selv for

i Aar. hvor der dog vil være en Række

særlige Udgifter, beregnes Driftsover

skuddet til ca. 28.000 Kroner.

Dyrehaven beder derfor blot om.

at dens Overskud anvendes paa den

selv. og at det ogsaa — nu da man en

delig indser, at der skyldes den sær

lige Hensyn — maa blive taget i Be

tragtning. hvad den iTidernes Lob har

maattet afstaa til andre Statsformaal.

Naar Ministeriet saaledes har aabnet

Dyrehaven for Automobilerne paa

Strækningen fra Springforbi over Ere

mitagen til Hjortekær, maa den let

te Skovvej ogsaa sættes i en saadan

Stand, at ikke Automobilkørslen med

sit Støv bliver en fuldstændig Plage for

Omgivelserne. Naar der er Tale om

inde i Skoven at rejse en Skovrider

bolig — og den kommer forhaabent-

ligsnart —, bør denne selvfølgelig byg

ges i enStil, der svarer til Skoven, selv

om dette mulig koster nogle faa Tu

sind Kroner mere end en almindelig

Tjenestebolig. Man sammenligne blot

det ualmindelig kedelige Skovløber

sted ved Strandmølleskoven med det

gamle maleriske »Peter Lips«Hus*).

Man maa paaskønne, at Forstvæse-

netved sine NybygningeriSkoven har

taget disse æsthetiske Hensyn i Be

tragtning.

Magdahl-Nielsen har saaledes givet

Tegningen til det nye Skovløbersted

ved Raadvad og til det i Vinter opførte

Vildthus paa 2detTøjrslagsyd forPræ-

stesletten, der er traadtiStedet for det

nedbrændte Vildthus nedenfor Fri-

luftsteatret.

Samtidig med den vaagnende Inter

esse for Dyrehaven mødte der imid

lertid denne den største Fare, som no

gensinde har truet den. Den blev ud

set til Fæstningsterrain, og det blev

bestemt, at det store Fort skulde pla

ceres paa den lave Slette, der ligger

Nord for Taarbæk Kirke og Syd for

Vejen, der fra Trepilelaagen fører op

til Eremitagen. Det vil til sene Tider

staa som ganske uforstaaeligt, at net

op denne Plads er valgt, som hverken

Sagkundskab eller Forstvæsenet har

anvist. Forgæves søgte man at faa

Fæstningen lagt op paaHøjderne, hvor

den ikke havdebehøvetatindtagenær

saa stor Plads, og hvor den med et stil

fuldt Stentaarn kunde have virket im

ponerende og monumentalt. Nu vil

Fæstningen spærre en stor Del af Sko-

*) Se Forskønnelsen III. Aargang Side 1.