40 / 92
Skovloberhuset ved Raadvad.
D Y R E HA V E N
Af Overretssagfører J. WERNER,
F
o r s k ø n n e l s e n
har ønsket et
Budskab ude fra Dyrehaven.
Først Tak for sidst, for den Bered
villighed, hvormed Foreningens Med
lemsblad i sin Tid aabnede sine Spal
ter for Diskussionen om Dyrehaven
og dens Fremtid. Der er ingen Tvivl
om, at denne Diskussion har bidraget
sit til at aabne Øjet ikke blot hos det
store Publikum men ogsaa hos Auto
riteterne for vor herlige Skov og de
Farer, der truer denne. En levende
Interesse er vakt for den — en Inter
esse, der atter og atter er kommen til
Orde i Dagspressen, men som ogsaa
har vist sig paa mange andre Maader.
Dyrehaven har saaledes i Sven Fleu-
ron fundet sin Digter, dens gamle Ege
sin Tegner i Fru Benedikte Brummer.
Et eget lille Kunstnersamfund hardan-
net sig — de saakaldte Dyrehavema-
IV Aargang 1914 Nr. 4
lere — der endog drister sigtil at holde
selvstændige Udstillinger. Dyrehaven
har endelig faaet sig sin Skovrider.
Hvis man tror, at hans Opgave er
let, da tager man fejl. Han skal være
imødekommende mod Publikum sam
tidig med, at han med Myndighed maa
værne om Skoven. Han skal bøde
paa Fortidens Forsyndelser: skabe
nyt, hvor det gamle dør bort, bort-
ijærne det Syge for at fremme det
Sunde og det Skønne. Han skal ikke
blot være Forstmanden, men ogsaa
Landskabsgartneren ogPark-Arkitek-
ten. Som Vildtbestandens Vogter bør
han pleje denne og skaffe den et fred
helligt Sted, samtidig med, at han skal
modtagedeTusinderogTusinder, som
ikke nøjes med at »gaa i Skoven« og
plukke Anemoner, men som fordrer:
Dyrehavsbakke, Dyrehavsspil., Rid
33