116 / 158
§ 7.
§
9 .
Den, som forestaar Pasningen af eller passer
en Dampkedel, maa, saa længe der er Ild under
Kedlen, ikke
til S tadigh ed
være beskæftiget uden
for de Rum, hvori Kedlen og Maskinen ere an
bragte.
Hvor Pasningen af Dampkedelanlæg forestaas
af
Personer,
som have underkastet sig de ved Lov
af 10. April 1874 og 30. Marts 1892 foreskrevne
Eksaminer for Maskinister eller den i § 3 om
handlede Prøve for Kedelpassere, kan der som
Kedelpassere i Anlæget anvendes Folk, der ikkun
fyldestgøre de i § 4 nævnte Betingelser.
Den 20. Januar 1896.
Hr. Folketingsmand
B
e r t e l s e n
.
Efter at have læst og gennemtænkt det af Dem til mig givne »Forslag til Lov om Pasning af
Dampkedler paa Landjorden«, skal jeg ærbødigst tillade mig at henlede Opmærksomheden paa følgende,
som jeg tror vil tjene alle i Retning af Sikkerhed uden derfor at stille for storepekuniære Fordringer.
§ 2 b, hvis Ordlyd er: »Dampkedelanlæg, hestaaende af 2 eller fleresamvirkende Kedler, hvis
Ildpaavirkningsflade er 150 Kv.-Fod eller derover«, vil jeg, saavidt min Overbevisning rækker, raade til
ikke at overskride af Hensyn til de snart saa almindelige Kedeleksplosioner, hvilke vokser med den
ekvadratiske Overflad, eller med andre Ord, en Kedel med det dobbelte Kvantum Vand og Damp er
selvfølgelig forholdsvis mere farlig for sine Omgivelser under en eventuel Katastrofe.
Det samme gør sig gældende, kun i en endnu højere Grad, med Hensyn for Damptrykket, hvorfor
jeg til § 2c, hvor dette angives til 100 Pd. pr. Kv.-Tomme, af Sikkerhedsgrunde for Menneskers Liv
og Ejendom tilraader at nedsætte dette til f. Eks. højst 60 Pd. pr. Kv.-Tomme, et nu til Dags meget
almindeligt Arbejdstryk for mindre Dampkedler, et Tryk, der byder ganske gode Fordele i Forbindelse
med tilsvarende Sikkerhed.
1 § 7 vil jeg anbefale at lade Ordene »Til Stadighed« udgaa, da jeg véd, at disse Ord vil give
Anledning til Misbrug paa Bekostningaf Kedlens Betjening.
Til § 9 skal jeg kun henlede den ærede Folketingsmands Opmærksomhed paa, at der findes over 100
Personer, der endnu ere i Besiddelse af Beviser for at have udført Maskinmestertjeneste f. Eks. i Damp
skibe, før det ved Lov af 10. April 1874 blev paabudt, at de skulle underkastes Eksamen, der frem
tidig skulde kunne paatage sig saadan, og for at nærværende Lovparagraf ikke skal faa tilbagevirkende
Kraft paa disse Mænd, tillader jeg mig at foreslaa indskudt en ny Sætning efter Ordet Personer, saa-
lydende — som kunne fremlægge Bevis for, at have været ansatte som Maskinmestre, forinden det ved
Lov af 10. April 1874 fastsattes som Pligt at underkaste sig Eksaminen — og videre efter Ordtyden,
eller som have underkastet sig de ved Lov af 10. April 1874 og 30. Marts 1892 foreskrevne o. s. v.
Om dette kunde tjene den ærede Folketingsmand til Gavn for Loven, vilde det meget glæde
Loven traadte i Kraft d.
1
. Juli
1896
og gav straks Anledning til fejlagtig
Fortolkning fra Fabriksinspektoraternes Side, idet man her gik ud fra, at kun de,
der i Forvejen havde den til Søfarten lovbefalede Eksamen, eller underkastede
sig den ny Prøve i Henhold til Loven af
1
. Juli
96
, samt de, der havde passet
Dampkedelanlæg i Land mindst i
3
Maaneder før Lovens Ikrafttræden, havde
Ret til at paatage sig, med almindelige Fyrbødere, at passe saadanne med over
300
□ Fod Ildpaavirkningsflade.
Herved blev det for et større Antal Maskinmestre, der i mange Aar havde
udført Maskinmestertjeneste, umuliggjort at fortsætte deres Virksomhed, og Be
styrelsen henvendte sig derfor til Justitsministeriet i nedentorstaaende Skrivelse
af
12
. Juli
96
, paa hvilken der
9
. September s. A. indløb Svar.
Deres med Højagtelse
Wm. Andersen,
fung. Formand for Maskinmestrenes Forening.
— 107 -